Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

',
, ,
radikalt nmdvendigt at gare opmærksom på den politisk e karakter,
som enhver marxismeopfattelse eksplicit udtrykker. Begrebet praksis-
filosofi finder vi velegnet hertil, da det som problematisk begreb
netop spejler filosofiens nuværende problem set ud fra et marxistisk
standpunkt. I Feuerbachteserne farer Marx nemlig sit opgmr med
bevidsthedsfilosofi en så fundamentalt igennem, at filosofi som
sådan inden for "den nye materialismes standpunkt" ikke længere
kan tilskrives noget selvstændigt eksistensmedium. Det hedder således
i den sidste tese (den 11.), at "filosoffer kun har fortolket
verden forskelligt, det gælder om at forandre den". Og i "Den Tyske
Ideologi" 174a) fmlges denne tråd op med en generel betragtning
over, hvad der træder i filosofiens sted:
"allerhajest . . en sammenfatning af de mest generelle resul-
tater, der lader sig abstrahere af en betragtning af men-
neskenes historiske udvikling. Taget for sig, adskilt fra
den virkelige historie, har disse abstraktioner aldeles
ingen vcerdi. De kan kun tjene til at lette ordningen af
det historiske materiale, antyde rækkefmlgen af de enkelte
lag. Men de giver på ingen måde, sådan som filosofien gjor-
de, en opskrift eller et skema, som de historiske epoker
kan tilstudses efter" (s. 35).
Derfor er begrebet om praksisfilosofi også et kritikbegreb, og det
kan siges at være bundet til de samfundsformationer, hvis "splid-
agtighed" lader et selvstandigt "himmelsk rige" eksistere. Som
sadan træder prak sisfiloso fien dermed filoco fi en immde som filosofi ,
-
men den gmr det kun i kraft af, at den ikke kan andet, så længe
samfundsforholdene er "splidagtige" - men dette bestemmer også om-
vendt dens nye hovedopgave: at oplmse filosofiens selvstændiggjorte
kompetence og medvirke til at dens medium integreres i den sam-
fundsmssige proces på ny (jvf også Haug 85, s. 68, der taler om,
at filosofien m3 henvises en plads i arbejdsdelingen). Og det siger
sig selv, at den ikke vil forblive urmrt heraf - tvært imod.
Opgmret med bevidsthedsfilosofien i "Feuerbach-teserne" tager i
farste omgang - ud af to - form af en kritik af "al hidtidig mate-
rialisme - (Feuerbachs medregnet)" (1. tese) , som kritiseres for
at
"tingen, virkeligheden, sanseligheden kun opfattes i form
af et objekt eller noget, der betragtes; men ikke som sanse-
---P -
lig, menneskelig virksomhed, P-- praksis, ikke subjektivt"
(1. t ese).