Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

I (
ikke ubevidst --historie, men netop klassc- oy statsforx for verdens-
----e
-~-
historie, der med kapitalismen ikke kan udvikle sig videre end
1 i til stadighed at producere sin egen negation i global mSl estok.
Men strukturen i og lovene for denne globale negation --- finder vi ikke
l!i ( hos Marx - kun det nndvendige udgangspunkt for en bestemmelse her-
1; 1
li! af.
I((
Opsuininering af Marx' -- --magtbegreb - oq a f den -- hermed forbundne sam-
fundshi stori ebestemmel - ---- se.
Vi spurgte is. 77 ) , hvad det var for bestemte samfundsmssige
forhold, der i materiel substans behersker menneskene. Og vi fandt
hos Marx tre maqtbegreber: fremmedgnrelse, stat og feticl?. Og ano-
lysen af deres indre sammenhæng artikulerede staten, som de: over-
ordnede og grundlægg ende magtbeq reis, hvor magten over samfundet
spejles af o? er selv en genspejling i privatejendommen under -~ - med
rlassekampen som udvekslingsform for arbejdskraft.
p-p-
Fremmegore1 sesbegrebet - el1er nsrmere fremmedgnrel sesbegr eberne
under eet - kan i forhold til statsbegrebet ses som et opgnr med
at se frihed og frignrelse som et snævert magtpolitisk problem.
("Kritik af politikken" er derfor et andet navn for Marx' genstanC
i skri fterne fra far "Feuerbachteserne", jvf. W. Elfferding 841.
Her over for er politikkens eksistens overnovedet bundet til eks-
i stensen af social antagonisme, hvor for en samfunasproauktion
farst antaqer politisk karakter med opståelsen af privatejendornmen
som nkonomisk kategori. Staten har derfor som sbdan grundleggende
en politisk karakter - og heraf også ligeledes den rationelle kerne
og kritikkarakter i Marx' senere begreb om den "politiske akonomi".
Fetichbegrebex er i forlængelse heraf blot den magtakononiske
pendant til det forhold, at samfundsproduktionen p2 basis af pri-
vatej endommen lader det samfundsmæssig e satte ig ennem "bag ryggen
på producenterne", idet 0konomiens magt - bestemmer udviitlingen af
den samfundsmssige plan for produktion, distribution og konsum-
tion. Men dette er omuendt også kun muligt med staten som fremmed
samfundsmssig magt, som "illusorisk fzllesskab" , hvor fellesinter-
essen antaqer særskilt skikkelse i noget tredje.
Den samfundshistoriebestemmelse, der her igennem træder frem, har
overordnet tre "trin" :
-