Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

Inden for den ydre virkelighed - den materielle - er det gået galt,
fordi der i dag produceres for profit, og ikke for behov. Dette har
resulteret i en industrialisering, der er l~bet"fuldstændig l~bsk".
Ungdomsopraret og den politiske bevidstg0relse i 60'erne blev en sund
reaktion mod dette "sindssyg e samfund", og med f arte b1 a d et central e,
at der b1 ev stillet sp~rgsmål ved den borgerlig e mnogame kernefamilie,
som JL betegner som "indoktrineringens kernecelle" og som en "f~lel-
sesmæssig kræftsvulst" (75, s. 228). Netop de terapeutiske kollektiver
er derfor at se som det "revolutionære alternativ" på dette, idet det
både er den bedste mulighed for voksenterapi og et alternativ til
kernefamili en. Så mqet om det syge samfund.
Men hvorfor er individet sygt? Fordi det har fået for lidt kærlighed.
Forældrene har ikke elsket det eller elsket det nok som barn (75, s.
220). Denne mangel på kærlighed, samtidig med at barnet er afhængig af
den voksne, betyder at barnet må over1 eve "gennem psykiske beskyttel-
sesmekanismer", idet det ikke magtede at se "i ~jneneat det (psykisk
set) var alene i verden" (s. 221). Dette betyder igen at barnet ikke
oplever kærlighedstabet fuldstændigt, hvor for
"situationerne omkring kærlighedstabet (forbliver) uafslut-
tede situationer, der så længe de ikke bliver afsluttede,
dvs fuldt gennemlevede og genoplevede vil "lwe videre" og
båndlægge det meste af neurotikerens psykiske energi" (s. 221).
Hvis ikke den voksne derfor - gennem terapi - genoplever sine trauma-
tiske oplevelser og får afsluttet sin barndoms uafsluttede situatio-
ner, så er det heller ikke fuldt og helt i stand til at elske andre
og give kærlighed fra sig: "neurotiske voksne skaber neurotiske barn".
Dette betegner JL som en ond cirkel. Og denne "onde cirkel kan (logisk
nok) kun brydes gennem effektiv masseterapi" (77, s. 14), hvor hvert
individ går i terapi for ikke at videregive sin neurose.
Nu er gennemlevelsen af ens neurose (og ved psykoser genoplevelser af
traumatisk e fadse1s- og eventuelt også fosteropl evelser) dog kun det
ene moment i den "kritiske psykoterapis" teori og praksis. Det andet
moment -p- efter de traumatiske oplevelsers konkrete generobring, er at
transcendere den nu fuldt ud integrerede psykiske struktur mod h~jere
bevidsthedstilstande. At udvikle h~jere bevidsthed er at ophæve dua-
liteten mellem indre og ydre og blive eet med helheden.