Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

Presset - ogsa af arbejdernes spontane modstand - matte staten
vedtage forskellige love. Fmrst om begrænsning af arbejdstiden i
forbinde1se med produktionen af absolut mervcerdi , og dernæst
"arbejdsmilja"-love i forbindelse med produktionen af relativ
rnervzrdi , som kunne begrænse enkeltkapital ers mulighed for at
presse "for megen" merværdi ud af arbejderne. Disse love
"disse minutinse bestemmelser, der med militær uniformitet
regulerer arbejdstiden, arbejdets grænserog pauser efter
klokkeslaget var p2 ing en måde produkter a f parlamentarisk
hjernespind. De udvikler sig efterhanden af forholdene
som den moderne produktionsm$dec naturlove. Deres formu-
lering, officielle anerkendelse og statslige proklamation
var resultatet af langvarige klassekampe" (s. 4311.
Marx fastholder her dobbeltheden ved staten: den er overgribende
kapitalens bevægelseslove, men formgr p2 den anden side kun at mo-
di ficere disse loves virke. Staten er som sådan mere end en "feelles-
kapitalist". Men videre hedder det:
"Den generelle anvendelse af fabrikslovgivningen er blevet
uundgåelig som et middel til at beskytte arbejderklassen
legemligt såvel som åndeligt. . I . .). Men generaliseringen
af fabrikslovgivningen fremtvinger ensartethed, regelmæs-
sighed, orden og akonomi p3 den enkelte arbejdsplads hver
for sig, formger den gennem den uhyre spore, som beqrans-
ning og regulering af arbejdsdagen betyder for teknikken,
anarki og katastrofer inden for den kapitalistiske produk-
tion som helhed, skoerper arbejdets intensitet og maskiner-
nes konkurrence med arbejderen. Den tilintetgmr smådri ften
og hjemmeindustrien og dermed ogsa de sidste tilflugts-
steder for de "over flmdige" og som f~lgeheraf hel e sam-
fundsmekanismens hidtidige sikkerhedsventil. Den udvikler
produk tionsprocessens materi el1e betingel ser og samfunds-
mssige kombination og modner her igennem modsigelserne
og antagonismerne i produktionsprocessens kapitalistiske
form og modner derfor samtidig de elementer, der kan skabe
en ny form og de momenter, der kan revolutionere det gamle
samfund" (s. 715. Vores fremhævelse].
Den udviklingstendens, som Marx her bestemmer kommer til syne gennem
statslige reformer - at disse alene virker i socialistisk retning,
og så at sige irreversible i forhold hertil - har en tilsvarende