Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

l
I
i
~
l
i
I~
!
~
l
l
l
~
1
'
~
i
med til at age behovet. Det store pres kan ikke i sig selv nedsættes
blot via ~gede ~konomiske ressourcer, men hertil kræves også en ændring
af det psykiatriske sygehusvzsen hen imod en distriktspsykiatrisk or-
ganisering pi den ene sidt, og p: den anden side agede behandlings-
muligheder i den primzre sundhedstjeneste. Mao kan vi sige at det psy-
kiatriske syg ehusvasen kun retter sig mod patienter.
Vi går derfor videre med en analyse af det psykiatriske sygehusvæsens
behandling af mennesker med psykisk e lidelser.
Psykiatri som varetagelse af behandlingsbehovet for mennesker med psy-
kiske lidelser: diagnostik og behandling.
Det psykiatrisk e sygehusvzsen - og dets videnskabelig e "overbygning" :
psykiatrien - ses som beskrevet ud fra en "aget viaen" om, at de s:-
kaldt afsindige var syge mennesker med psykiske lidelser, som det var
muligt at påvirke gennem behandling, enten helbrede eller bedre til-
standen for. Med denne indfaldsvinkel tager psykiatri en sig af pati en-
ter, hvor for diagnosticeringsprobl ematikk en - og i forlzngelse heraf
som modpol behandlingsproblematikken - bliver det centrale, idet den
eksisterende viden om psykiske lidelser bestemmer om og hvorvidt menne-
skelige ytringer er eller ikke er psykiske lidelser ud fra om de er
pivi rk elig e g ennem psykiatrisk e behandlingsmetoder. I den grad menne-
P
skelige ytringer ikke bestemmes som psykiske lide1 er, i samme grad
falder de uden for psykiatriens - og dermed det p ykiatriske sygehus-
væsens - ansvar.
Psykiatrisk diagnostik.
Som udgangspunkt for psykiatrisk diagnostik ligger en overordnet dif-
ferentiering mellem om det drejer sig om barn, unge eller voksne, hvor
der dog endnu ikke findes et selvstændigt psykiatrisk-videnskabeligt
speciale for unge. Til varetagelse af unge med psykiske lidelser eks-
isterer der derfor heller ikke i dag en selvstændig praktisk organi-
sering af deres behandlingsbehov, hvorfor dette p2 den ene side hen-
vises til b~rne- eller voksenpsykiatrien, hvor der her inden for er
oprettet enkelte afdelinger, der specielt reserveres behandlingen af
unge, og på den anden side snges det varetaget af socialvzsenets in-
stitutioner for ung e. I det falgende skal denne overordnede di fferen-
tiering mellem barne-, ungdoms- og voksenpsykiatri forbigås ved at