Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

i
i
l
I
l
Denne drejning i arbejdet kom til at markere et vendepunkt i arbejdet
med den enkeltes og alles undertrykkelse respektiv fr~gurelse. Den
indre frigorelse blev nu set som forudsætningen for ydre frigurelse
på såvel kort som på langt sigt.
Udgangspunktet for JL's terapibestemmelser efter dette vendepunkt er
at vi alle lever som syge (de fleste som neurotiske, nogle også som
psykotiske) individer i et sygt samfund. Og at ingen af delene "for-
andrer sig uden konkret frigurende praksis" , s. 14). Denne praksis
deler JL i en praksis inden for "den vdre frigarelses område, . . den
ydre verden", hvor det er kampen mod kapitalismen, irperialismen, bu-
reaukratiet mv; og i en praksis inden for "den indre friyurelses omrSde
- den indre verden" iibid) , hvor det er menneskets kamp for genetable-
ring af kontakt til Psine
egne folelser, til sin krop og til sine haj-
ere bevidsth edstilstande. Praksi s i sidstnzvnte forstand er terapi.
-A
Den ydre frigorelseskamp, som den i dag kæmpes af revolutionære par-
tier mener JL ikke er tilstrækkelig, fordi den er et ægte barn af ra-
tionalismen fra 30'erne og primrt har til hensigt at overbevise folk
om revolutionens nudvendighed "ved hjælp af logi ske argumenter, ratio-
nelle kalkuler, akonomiske tabeller osv" (75, s. 2301. Argumentet er
at kun få lader sig overbevise af logiske argumenter - hvad fascister-
nes kamp i 30'erne viser - og "minoriteter laver som bekendt ikke re-
volutioner". Hovedparten af befolkningen handler derimod ud fra "for-
trængte fulelser - deres forstandsmssige overvejelser er stort set
kun rationaliseringer af deres (ubevidste) ful elsesliv".
Det er derfor noidvendigt med en kamp for psykisk frigurelse - en psy-
kisk revolution - som en forudsætning for en langsigtet total £rig@-
relse.
Den eksisterende terapi i form af den etablerede psykiatri og den kli-
nisk e psykologi kan ikke anvendes hertil. Psykiatri ens brug af psyko-
farmaka betyder, at der lægges "låg" på den "syges" falelsesliv, i
stedet tor at arbejde psykoterapeutisk med at forl~sedet. Og den kli-
niske psykoloqi arbejder kun med individets adfærd, og forsammer dermed
helt individets fulelsesliv. De kommer dermed til "at tilpasse syge
individer til et sygt samfund" (s. 7).
Her over for stiller JL den "kritiske psykoterapi", som påstås at
indeholde
"en teori og en praksis, der kan gore mennesker sunde inden for
og på trods af et omgivende mere eller mlndre sindssygt samfund"
(S. 7;.