Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

l
i
!
i
I
Om selvsainfundsmæssigg0relse har vi indtil nu kun sagt, at det
er en kvalitativ ny udviklingsenhed af naturhistorien. )g at den
er udtryt for en -- fi~nktionel organisk helhed, der soin central bestanddel
har produktionen af livsforn~denheder gennem menneskeligt
--
samkvem, hvilket kan sammenfattes gennem kategorien samfundsmssig
kooperation. Endvidere har vi vsret inde på, at der indgår to va-
sensforskellige genstande heri: et overgribende samfundsmssigt
system, og et individuelt-menneskeligt system.
Overgangen fra naturhistorie til samfundshistorie er ikke blot en
overganq fra dyr til menneske, men en overgang fra dyrisk funktions-
-måde underlagt naturhistorisk e love til samfundsmæssig-mennesk elig
hnktionsmåde, hvor menneskene gennem den samfundsmæssige orga-
ni sering a f produktionen skaber deres egne samfundsmssigt-hi sto-
riske love. Det samfundsmæssige er derfor ikke blot det enkelte
individ eller menneske som ny "art" - en reduktionistisk og idea-
litisk fejltagelse, der senest er blevet gentaget af Engelsted (84);
jvf også kritikken heraf i Odgaard (84) - men selve det system,
hvorigennem stofskiftet med naturen, - det enkelte individs eksistens
og menneskenes eksistens som -- sidan formidles og formidler sig.
Der er derfor ikke en modstilling eller et ydre forhold mellem
samfund og menneske på den ene side og naturen på den anden side.
Men tvzrt imod en funktionel relation her imellem givet ud fra det
sarrfundsma?ssigt-mennesk elige som et naturligt produk t a f natu rhi -
storien; oy dette set både i et historisk "langdesnit" som over-
gangen mellem naturhistorien og samfundshistori en, og i et hi sto-
ri sk "tværsnit" som forholdet mel1 em det sarrfundsmssigt-mcnneske-
lige og den uorganiske/organiske natur.
Der indgår derfor tre omfattende dimensioner - naturhistorien/fylo-
genesen/an tropo-gen esen, samfunds-hi storien og individual -hi stori en
- i den problemstilling, som vi er stillet over for. I en afklaring
af den indre selvbevzgelse
- heri og her imellem - dimensionerne er
nemlig ikke kun "afledningstrin", men niveauer i genstanden selv -
skal vi trække direkte dels på de (spredte) overvejelser, der findes
hos Marx omkring samfundsformen for menneskelig livsopretholdelse
(her ssrligt Marx 74, s. 195-214, 74a og 74d, s. 456-506), og dels
på det helhedskoncept omkring de tre dimensioner, som det er ud-
viklet - og under stadig videreudvikling - inden for den Kritiske
Psykologi (KP, herom senere)