Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

i
Den viden op mennesket, som Freud her igennem opnåede, viste sig dog
ikke at være tilstrækkelig til hans kliniske arbejde med behandlingen
af "psykiske lidelser". Der syntes for Freud andre processer involve-
ret end neurologiske og fysiologiske. Og den eksisterende psykiatri,
som sogte at bestemme disse i deres patogene aspekt, syntes slet ikke
at kunne nå frem til aktive behandlingsprocedurer her over for. Der
blev til stadighed en "rest" tilbage, som ikke lod sig forklare og
behandle ud fra en rent somatisk indfaldsvinkel.
Dette forte Freud til at studere hypnose og katartisk terapi - hvor
i behandlingen består i at snakke ud om sine problemer - som behandlings-
l
1
former, hvilke fcarte Freud på sporet af, at dynamiske ubevidste kræf-
ter var involveret i de "psykiske lidelser". Dette £carte så Freud væk
fra den somatiske indfaldsvinkel over i den "psykologiske". Nu blev
mennesket nok set som en biologisk organisme, men denne organisme har
~ I form af oplevelser - som dromme, frie associationer og fortalelser -
i
i hvor målet b1 ev gennem tolkning at forklare det erfaringsindhold, der
l
i udtrykte sig her igennem. Tolkningen blev samtidig set som den bei
handlingsmetode, der ophævede de ubevidste processers determinerende
i i virke, og dermed de psykiske forstyrrelser.
også et kvalitativt aspekt i form af en psyke eller en sjæl. Freud
overgik nu helt til at arbejde direkte med hvad psyken producerede i
~ Skriftet "Drcammetydning" fra 1899 markerer dette ski ft i Freuds arbejde,
hvor den psykologiske indfaldsvinkel til forklaring af de "psykiske
1 processers natur" udvikles. I dette skrift bestemmes denne (:den
psykoanalytisk e metode) -både som et supplement til den neurologi sk e
og fysiologiske - at det mao er samme genstand der analyseres og be-
~
I arbejdes - -og som vzrende kvalitativt forskellig fra den neurologiske
og fysiologiske, idet den har psyken som sin genstand (Freud 74,
l "Drcammetydning", s. 11 og 44).
~
Freud bevæger sig her uden om dobbeltheden eller mdsigelsen ved på
l
den ene side at lange ud efter de psykiatere, der har sat "psyken
under formynderskab og kræver, at ingen af dens rcarelser rober en for
denne særegen evne" (s. 44). og ved på den anden side at postulere,
1 at der eksiseterer en "kausalkæde, der strækker sig mellem det organiske
og det sjælelige" (s. 44).
i I Den metafysiske og naturfilosofiske opfattelse af psyken som en selv-
stændig entitet uden for eller over det materielle havde Freud ingen
interesse i at tilslutte sig, men han var åbenbart klar over, at hans