Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

i
l
l
til de empirisk konstaterbare individuelle - symptomer; medens logikken
i deres udviklingsbevægelse blev set ud fra hvilken mening, som Gud
dog havde med een, hvilket samtidig afstak mulighedsrummet for, hvor-
dan man ved at sone sin brode gennem ændret og styrket religios tro
kunne få "medindflydelse" på denne mening. Den "slumrende modsigel-
se" i tvangsovervindel se mel1 em ud1 everethed og styring (jv f tid-
ligere s. 228 - 229) har nu fundet en praktisk form at bevæge sig i;
- en bagvendt form - man frakender sig en styring, samtidig med at
man griber ind - men dog en form!
Den videre udvikling op til 15-1600 tallet medforer ingen ændringer ud
over en gradvis udbygning af de kirkelige hjælpeinstanser over for
sygdom, fattigdom, alderdom og invalidi tct. Karakteristisk for denne
udbygning er, at den ikke er begrundet i fremskridt i invervention
over for sygdom med sikker helbredelse til folge, men mere at den
saml er de individer op, som er blevet sat i en situation, hvor de er
blevet -henvist til sig selv, og soni folge heraf henvist til andre,
når de ikke har kunnet klare deres liv alene. Dette peger hen på æn-
dringer i det sociale livs reproduktionsbetingelser, idet forudsæt-
ningen for at kunne blive stillet alene uden for fd?llesskabet (i ge-
-
nerel forstand) må eksistere som muligheden for at kunne blive stillet
alene -i det fa11 esskab, som man er vokset op i. Så sporgsmål et er,
hvad det er for en "mekanisme" -i
fællesskaberne, der genererer det
"produkt", som kirken nu tager sig af. Denne mekanisme er udviklingen
af de enkelte bonders/famili ers privatej endom inden for fællesskabet,
hvor det bliver af betydning for ellesskabet som sådan - der range-
rer under kirken - hvordan den enkelte forvalter sine sociale livs-
betingelser. Dette markeres også af, at det allerede i 1200-tallet
kommer til en formalisering af skik og brug, og af hvordan konflikter
-U-
herom kunne/skulle loses af fællesskabet, idet der fandt en nedskriv-
ning af vaner sted, der så omvendt blev fremsat som -love af kongen
(Skånske lov, Sjællandske lov og Jyske lov; jvf Andreassen mfl 76,
s. 15a). Disse love indeholdt bestemmelser omkring, hvad der skulle
sættes i værk over for enkeltpersoner, hvis de forvaltede deres si-
tuation til skade for andre eller hllesskabet som sådant - fx slog
nogen ihjel eller sloser og odelægger arbejdsmidler. I disse love blev
der givet speci el1 e foranstaltninger over for gal e el1er rasende, der
kunne umyndiggores (sættes under admini stration a f fkll esskabet
/"Ting et") , bindes eller beplankes (spærres inde i et lille bur el1 er