Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

kun her igennem begrebsligt kan fremstilles som dkt, den -er: bevægel-
se og udvikling fra konkretum til konkretum gennem menneskelig praksis
herom og heri.
Tænkes der ikke om formerne - de materielle praksisformer såvel som
deres selvudtryk i begrebslig form som objektive tankeformer - så
reproduceres blindt formernes mdsigelser med en livspraktisk udle-
vering til en kortsigtet abstrakt losning af disse til falge. Herved
forsvinder også forskellen mellem forskellige hrmer, lige så vel som
forholdet mellem aktual form og mulige kommende former rives fra
hinanden; og lige så vil forestillinger om kommende former ikke kunne
kvalificeres ud fra det nuværende - hvorfor indgreb i formen og dens
betingelser ikke bevidst formidlet kan gribes perspektivisk i livs-
praktisk betydning, således at handlerummet -om den udvides og almen-
gares.
Dette problem - at handle og tænke i eller om formen - er ikke et be-
slutningsanliggende hverken som både-og eller enten-el1 er for de in-
volverede. Tvært imod finder problemet til stadighed en losning
-i praksis, hvor det udtrykker sig gennem det konkrete forhold mellem
subjektiv bestemmelse og objektiv bestemthed og ko11ektivt som person-
ligt som graden af bevidst formidlet kontrol over relevante betingel-
ser. Historisk-logisk rekonstruktion af en forms tilblivelse er derfor
4
ikke andet end den begrundede bestemmelse af bevægelsen formen, samt
hvordan denne på lige så begrundet måde kan (og må) bevæges og udvik-
l es a f de involverede.
I forlængelse heraf kommer muligheden tor en yderligere - og i sidste
instans ogsa den n~dvendige - kvalificering ind: nemlig det aktual-
empiriske. Det er her, at teori og praksis i farste som sidste instans
udgår fra og mdes igen - en udvekslingsproces, der kan gribes som
konkret arbejdsvirksomhed kategorielt reflekteret, bevæget og udviklet
både empirisk og teoretisk reflekteret i perspektivet det almengorelses-
duelige - men som ikke behover at blive udvekslet som sådan. Afdækning
og rwolutionering af betingelserne herfor er at se som det almene
teori-praksisproblem i konkrete gestalter: det er praktiseringen af
mdsigelsen mellem ekspressiv totalitet og artikuleret organiseret
((jvf tidligere om dialektisk marxisme, s.64 - 65).
Vi skal - som nævnt tidligere - ikke foretage denne historiske rekon-
struktion af den almene kapitalform for terapi, der i ovenstående