Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

Men for et års tid siden kom der - af i dag uransagelige grunde - skred
i det. Den fmrste sætning, der ikke allerede skulle laves om, inden
den var fuldfmrt, fandt vej til det hvide papir. Den lad: "Hvad er
terapi? Oparbejdning af et begreb om genstanden for terapi", hvilket
senere er blevet til kapitel 1. Sætningen var revolutionerende i den
forstand, at j eg havde taget mit problem på ordet: hvordan kommer
j eg frem til en genstandsbestemmelse, der med en eller anden grad af
begrundelighed har noget med behandlingen af terapi at gmre. Dette
skal ikke gentages her - kapitel 1 taler (selv efter en kzde af om-
skrivninger desværre stadig med kryptisk tunge) for sig selv. Men
j eq fik en genstandsbestemmelse. Det blev lidelsesbemestring. Meget
sigende for min
også lige ind:
egen proces også - og et digt af Brecht gik den gang
Iagttagelse
Da j eg vendte tilbage
Var mit hår endnu ikke gråt
Da var j eg glad.
Bjergenes strabadser ligger bag os
Foran os ligger s1 etternes strabadser.
I sammenhang med dfnne "iagttagelse" blev der vendt op og ned på min
opfattelse af terapi som en særlig form for samfundsmssig praksis -
altså praksisform. At anskue terapibehandlingen på en sådan made var
både indlysende og ukontroversiel. Selvf~lgeiig er det sådan: Men det
var =e sådan, at diverse terapiopfattelser præsenterede terapi i
begrebslig form. Eller nærmere: hvad der blev præsenteret var alene
en side ved den særlige form for samfundsmssigt arbejde og menneske-
lig virksomhed, som terapibehandlingen omfatter. Nemlig påvirknings-
dimensionen, hvorved behandlingen af terapi bliver til probl emet om
en terapeuts anvendelse af en psykologi sk/psykopatologisk teori på
den teraperede - eller helt afståelsen herfra som i de anti-terapeutiske
behandlingsop fattelser. Problemet om anvendelse el1 er ej er falsk.
Der finder altid en anvendelse sted, men det er i en proces som de
involverede er sammen om i en eller anden grad og p3 en eller anden
bestemt måde, hvilket netop ikke g0r det til et problem om blot og bar
"anvendelse af noget på noget andet", så hvad der kommer til syne her
er jo netop en reduceret opfattelse af terapibehandlingen som særlig
praksi sform. Min ukontroversi el1 e eller indlysende indfaldsvinkel
viste sig nu at væredet afgmrende som sådan, hvorfor alene en gen-
standsbestemmelse af terapibehandlingen vil1 e kiinne opnås ved at op-
-