Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

'*
har de været hinandens poler ?å snart sagt alle ledder og kanter.
Men de er mere end dette i videnskabsteoretisk forstand: de er
ogsa hinandens --p abstrakte negation, hvor de filosofi-historisk kan
fares tilbage t11 ikke fuldt gennemfarte opgnr med Hegels objektive
idealisme i 1830'erne og 40'erne.
Opgnret med Hegels grundidé - virkeligheden -er åndens selvmani fe-
station - antog dengang to former. Pi den ene side (og dette kan
strengt taget ikn e kaldes et opgor , men snarere efterpla3ring)
var der haj re- eller gammelhegelianerne, der havde "-forstået -- alt,
så snart det var fvrt tilbage til en af Hegels kategorier" (Marx
74a, s. 24) - altså totalitetstænkning. Medens venstre- eller ung-
heqelianerne på den anden side "kritiserede alt . (. .). , forestil-
lingerne, tankerne, begreberne, overhovedet produkterne af bevidst-
heden, der af dem selv er selvstzndiggjort, (og blev set) som
menneskenes egentlige lænker" (ibid.) - altså metodetænkning.
Hvor totalitetstænkningen forholder sig til virkeligheden som sin
egen metode, s2 g0r metodet~nkningen sig til sin egen teori, og
a~L:hvor det for totalitetstænkning kommer til at dreje sig om stad-
fæstelse af den korrekte - tolkning, så kommer metodetænkning til
at dreje sig om en anden tolkning. Dogme slår om i frase og omvendt.
Det er derfor heller ikke overraskende, at vi kan finde et fælles
grundmanster , der dominerer sov] etmarxismen og den kritisk e-teori -
nemlig den binare kode, der artikulerer sig i logikken af komple-
mentære modsigelser (:for udtrykket binær kode se W.F. Haug 84,
s. 15): for sovjetmarxismen i form af dimensionen ånd/materie,
bevidsthed/materie eller det ideelle/materlelle (se Stalin 76;
Rubinstein 76) ; hvilket for kritisk-teori blot er dimensionen
subjekt/obj ekt (se Lukács 76; Lorenzer 72).
Som binaritet stilles den videnskabelige selvforståelse over for
et valg, hvis besvarelse falder uden for den selv - hvorfor kun
dogmet, frasen eller kort: religionen kan vælge et svar for een;
man er "marxist" i sovj etmarxlstisk forstand, nar man anerkender mate-
riens primat over ånden, bevidstheden eller det idelle, ellers idea-
list; og lideledes er man "marxist" i kritisk-teoretisk forstand, når
man lader det hele gå op i en stadiq negerende vekselvirkning af sub-
T] ekt og ob] ekt. Marxismen bliver til enten - tro eller blind skæbne.
Bevidsthedsfilosofien er ikke her overvundet; eksistensen af den binære
koae bekræfter den tvært imod.