Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

i
l
I
i
i
!
i
1
l
l
interesse i at udvikle den bernrtes eget standpunkt. Fordoblingen af
fremmedbestemtheden betyder da etableringen af en restriktiv logik
af g ensidig orienteringsl0shed over for hinandens samfundsmæssige
perspektiver, hvor kun fællesnytten omkring brugen af hinanden bliver
det formidlende tredje. De involverede er nu ikke længere blot tenden-
tielt lasrevet fra deres sociale livsbetingelser - de er nu også iso-
leret fra hinanden med hver deres privatinteresse. Det psykisk e bliver
nu til en "inderu-verden med det kropslige/somatiske som dets "omM-
verden og det sociale som en "yderw-verden.
Denne kapitalisti ske kvali fikation af individet som psykisk væsen med
dets krop som dets somatiske hylster og dets kollektive livsgrundlag
som dets yderverden er dog alene at se som statsligg0relsen repræsen-
teret individuelt som personlig ideologisk subjektivitet, idet det
individuelle subjekt --- organiserer og reproducerer sin fremmedbestemthed
ved at lægge en -.grad af personlig selvbestemmelse uden for sig selv
på den ene side, samtidig med at det på den anden side fraskriver sig
en grad af individuel selvbestemmelse af egen personlige subjektivitet.
Hvor f~rstnævnte side kan ses som et gruppe-ego repræsenterende en
imaginær magt over individet, så kan sidstnævnte side ses som et
individual-ego repræsenterende en lige så imaginær afmagt i individet.
Men dette imaginære magt-afmagts-forhold er dog også samtidig reelt
for individet i dets kollektive situation og sammenhæng, hvorfor vi
kan sige at det repræsenterer en grad af ideologisk kompetence med en
tilsvarende samfundsmæssig inkompetence for dets (klasse-)ko11ektiv-
gruppe.
Vi står med ovenstående lige i hjertet af den ideologiske subjektion,
som produceres gennem den statslige organisering af de samfundsmæssige
forhold: struktureringen a f situation er og sammenhæng e fra oven mulig-
g0r en sætten af udviklingsperspektivet, der tager h0jde for nogle
personlige interesser, men forbigår andre, hvorved der strukturelt
indrammes individerne en 0get grad af personlig selvbestemmelse inden
-for rammerne - hvor realiseringen af de frivilligt foreskrevne per-
spektiver eventuelt kan kvalificere individet til indgåen i andre
"givne" betingelser, hvad der i store træk er logikken i uddannelses-
systemet i dag og for karriere og individuel-social sikring af eget
liv.
Til ovenstående statsligg@relsestendens er der den modsatte tendens
til samfundsmzssigg0relse som selvsamfundsmæssigg0relse: bestræbelsen