Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

l
I
l
l
Hermed er det også mu'ligt for Marx at undgå den metafysiske di-
mension i fr emmedgore1 sesbegrebet - kommunismen som menneskets "hjem-
komst" til sig selv - til fordel for en bestemmelse af, hvordan
menneskene perspektivisk virkeligqor sig selv.
Fetichbegrebet i "Kapital en" skriver sig ind i denne sammenhæng uden
den mindste rest af metafysik. Fetich knytter Marx til den "ejen-
dommelige karakter, arbejdet har, nar det producerer varer" (70/I,
s. 172), hvorfor Marx da ogsA kan snakke om flere fetich former,
der hver for sig er knyttet til de forskellige veerdi former, som
arbejdet kan antage: for vareformen træder fetich frem ved at bytte-
vsrdien er m egenskab ved tingen og alligevel ikke er det; for
pengeformen ved at penge kan realisere brugsværdi uden selv at in-
deholde det; for kapitalformen ved at kapital realiserer mere kapi-
tal ved at varer k~besog sslges i overensstemmelse med deres værdi
l - en modsigelse, der oplmses når lonformen betragtes, men hvor det
i stedet blot bliver det frie og lige bytte mellem kapital og lon-
arbejder, der skaber mere kapital til kapitalisten, medens lanar-
bejderen kun formår at reproducere sit eget liv.
Dette " sanselige-oversanselig e", "magisk e" el1 er "hemmeligheds£ulde" ,
hvor produkterne af det menneskelige arbejde træder frem som sam-
fundsmassige ting og relationerne mel1 em menneskene som tingslig-
gjorte, og som derfor behersker menneskene, er imidlertid ikke blot
imaginær magt. Tinqsliggorelsen er netop udtryk for menneskenes
forhold tilhinanden i den samfundsmssige produktion af livsfor-
nodenhederne, idet de forskellige fetichformer er -real-abstraktioner
af de akonomiske former, hvor under individerne producerer deres liv.
Men produktionen af varer - af værdi samt overhovedet byttet - 0 er
imidlertid ikke et alment sarnfundsmssigt forhold el1er et nodvendigt
moment i menneskets stofski fteproces med naturen:
"overhovedet bliver brugsgenstande kun varer, fordi de er
produkter af privatarbejder, der udfores uafhængigt af
hinanden. Tilsammen udgar disse privatarbejder det samfunds-
miessige totalarbejde. Da producenterne forst træder i kon-
takt med hinanden gennem udvekslingen af deres arbejds-
produkter', kommer de specifikke træk ved deres privatarbej-
der ogsA forst frem gennem udveksling" (1. bog, s. 172).
Menneskene bringer altså ikke deres arbejdsprodukter i relation til
hinanden
"som vzrdi , fordi, de regner disse ting for blot at vcre
tingslige hylstre om ensartet menneskeligt arbejde. Omvendt: