Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

!
I/
1
'i p"'
1 ;
8:
c:
Hvad Marx selv satte i stedet for ovenstiende frasedogmatik burde
ellers være klart nok:
"De forudsætninger, vi begynder med, er lkke vilkårlige,
er ikke dogmer, det er virkelige forudsætninger, som
man kun kan abstrahere fra i indbildningen. Det er de
virkelige individer, deres aktion og deres materielle
livsbetingelser, såvel dem de forefinder, som dem de frem-
bringer gennem deres egen aktion. Disse forudsetninger
kan falgelig konstateres ad rent empirisk vej" (Marx 74a,
s. 25).
Og hermed er vi tilbagei en dialektisk marxistisk diskurs, hvor vi
opsummerende kan sige, at totalitetstenkningen er det kategorielle
udtryk for teoreticismen, og metodetænkningen for empirismen. Og
endvidere, at den binzre kode er det kategorielle udtryk for den
dualistiske virk elighedsopfattelse, der som sadan settes af begge
(:in casu gennem deres indfangethed i bevidsthedsfilosofien).
Hvad der i positiv forstand erstatter bwidsthedsfilosofien skal
vi nu udfolde, og hvor vi har det mål at komme til klarhed over
enheden mel1 em samfundshi stori e og kapitalisme. Vi sætter af, hvor
Marx selv satte af: i opg~ret med bevidsthedsfilosofien.
Dette opg~rhar to dimensioner: det er rettet mod den a fsub] ektive-
-rede samfundshistori -e, og dennes konkrete dynamik. Det fmrste dre] -
er sig om konkret menneskelig praksis, det andet om magtens afskaffelse
over denne. Stedet for dette opgar er "Feuerbachteserne".
-Praksisfilosofi.
Gennem "Peuerbachteserne" (Marx 74c) g0r Marx op med bevidstheds-
filosofien i form af en skitse til, hvad der kan kaldes ledetråde
til en praksisfilosofi. ---- Dette bqreb er ikke Marx' eget - tvært
imod kalder han blot sit standpunkt for "den nye materialisme",
--
hvilket han bestemmer som "det menneskelige samfund eller den sociale
menneskehed" i modsætning til den "gad e materialisme" , hvis stand-
punkt er det borgerlige samfund (10. tese). Og for så vidt kunne
vi godt fastholde Marx' eget begreb, hvis ikke det var for, at det
i forhold til de generelle debatter om marxisme og videnskabelighed
ville vare en alt for upræcis bestemmelse. Hertil kommer så, at
ethvert begreb også er et politisk begreb - og her finder vi det