Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

l
I I den anden fase fra 1920 og frem udarbejder Freud sin lmsning herpå,
i hvor han ud fra iagttagelsen over
l
! "dri ftslivets konservative karakter ..drog den slutning, at
i der foruden dri ften til at opretholde den levende substans
~ i
og til at slutte dem sammen måtte findes en anden og modsat
dri Et, der streber efter at oplmse disse enheder og fnre
1
! dem tilbage til den uroprindelige anorganiske tilstand.
~ i
Altså foruden Eros (libido) en dmdsdri Et; ud fra disse
tos sam- og modvirke lod tilværelsens fænomener sig for-
klare" is. 63).
i ~
1
l
l
,.~
I 1923 indfarer Freud endvidere personlighedsinstansen Over-jeg-et
(som en udvidelse af begrebet om j eg-idealet, der blev indfnrt i for-
bindelse med narcissisme begrebet) som en tredje personlighedsinstans
der i barnets udvikling skiller sig ud fra Jeg-et og tjener individet,
qennem "iagttagelse, samvittighed og ideal funktion" (Freud 73, "Nye
Forelæsninger", s. 57:. Det'et er nu den psykiske repræsentant for
seksual- og dodsdriften (eller aggressionsdriften), hvor ud fra Jeg'et
uddi fferentieres i lnbet af individetstidlige udvikling for at vare-
tage individets forhold til den ydre realitet; og i et senere skridt
uddi fferenti eres så også Over-Jeg' et.
Fra nu af kan det siges at Freuds psykoanalyse, som en teori om den
individuelle psyke, har fundet sine endelige ben, idet såvel den nor-
malpsykologiske som alsl