Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

et i forvej en udviklet formidlingsforhold mellem individ og sam-
fund. Og som begreb for dette sidste har vi samfundsformation,
samt den hertil harende klassiske kategori sering af historisk fore-
fundne og successivt efter fralgende samfunds formationer: ursamfundet
(urkommuni smen) , slavesamfundet, feudalismen, kapitalismen, og -
for de endnu ikke vi rkeliggjorte, men mulige samfunds formationer -
socialismen og kommunismen (Marx 74a). Denne kategorisering er
meget "grov", men på nuværende tidspunkt er den tilstrækkelig for
os, idet vi kan betegne den mest udviklede bestemmelse for lidel-
sesbemestring med kapital formen for terapi -- , idet standpunktet for
vores erkendeproces er og kun kan være den -P-
nuværende samfundsfor-
mation: kapitalismen.
Til ovenstående begrebsindfaring og -præcisering skal vi endvidere
knytte begrebet om forform, hvorved vi vil forstå de forhold, der
historisk-logisk foregår den til terapi knyttede grundform - altså
de forhold, der udvikler sig -til terapi; samt begrebet om mellem- -
-form - evt mellemformer
- - for de udviklingsniveauer/-trin, der
ligger mellem grundformen og kapitalformen for terapi.
På et senere tidspunkt må vi dog nærme os en mere specifik bestem-
melse af den nuværende samfundsformations indre udviklingsniveau
(: senkapi tali sme, monopolkapitalisme), og ligeledes (senere) kommer
det ogsa til at dreje sig om en afklaring af, hvorvidt der m5
opereres med kvalitativt forskellige udviklingsniveauer a f terapi
inden for kapitalismen - altså om den mest udviklede bestemmelse
af lidelsesbemestring - den vi "kender" og som vi har abstraheret
ud fra - kan udvikle sig kvalitativt videre inden for kapitalismen,
eller om den tvært imod fordrer en kvalitativ udvikling af de for
kapitalismen almene forhold (dvs gennemsztningen af socialismen)
for at kunne udvikle sig videre.
Men med denne begrebspræcisering er der samtidig åbnet en ny
problemstilling for os. Terapi inden for en bestemt overgribende
sammenhæng: den kapitalistiske.