Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

og mangel på bestemte næringsstoffer kan medf~re sygdom. A l t dette
betyder udviklingen af bestemte handleprocedurer i forhold til typiske
sygdomme/sygdoms forl~b.
J Med gennemsætningen af den samfundsmssige kooperation opstår også
b- betingelserne for en kvalitativt ny tankeform omkring sygdom. De med
&t den funktionsdelte kooperation opståede personrelaterede tankeformer
om den almengjorte --p producent respektiv forbruger videreudvikles til
konceptet om kollektivisten som den almene arbejder, hvilket sætter
forbundstænkning som dimension mel1 em ko11ektivet og den enkelte.
Heri genspejles det forhold, at det er et problem for kollektivisten,
at en anden/andre kollektivist (er) har problemer. Hermed beriges
dimensionen a f sygdomsforebyggelse med en ramme, der g0r det til et
fæl1 es/kollektivt problem, når/hvis den enkelte stilles i en proble-
mati sk eksistens.
Pd niveauet af individuel eksistens inden for samfundsmzssig koope-
ration ændres rammen/betingelserne for sygdomshandlinqe . Disse bliver
*I- ikke længere kun handlinger, der eksisterer i processen's f sygdoms-
2- -behandling, men det bliver en dimension ved den enkeltes virksomhed,
(ez som den enkelte og andre kan og må forholde sig til: er det fordi jeg
er ved at blive syg og skal jeg stoppe med/skifte virksomhed, måske
s0ge behandling - eller er det noget andet, der g0r mig utilpas mm.
Dette modsvares også af, at den arbejdsdelte kooperation/strukturs
enkelte delarbejder har forskellig genstand, som ikke umiddelbart
kan udskiftes med en anden uden at selve delarbejdet falder fra hin-
anden, eller simpelt hen bliver til et andet delarbejde med et indhold,
der typisk eller nadvendigvis varetages andre steder i den kooperative
struktur. Hertil kommer n~dvendigheden af realiseringen af langsigtede
målforestillinger, der typisk ikke umiddelbart lader sig ændre eller
udskyde til et andet tidspunkt.
1
Vi er nu fremme ved problemet om, hvorledes sygdomsbehandling, sygdoms
forebyg gel se og sygdomshandling modi ficeres og udvi k1es til terapi
som form for social prak si s inden for samfunds formens selvsamfundsmæssigg0relse.
Dette er spargsmålet om, hvordan lidelsesbemestring
\/ konkret-alment produceres.