Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

~
i
l
l
langt fra over fl~diggjort psykiatri ens diagnostiske, psykokemi ske og
ergoterapeutiske metoder over for psykiske lidelser; snarere er tera-
pi former af humanistisk, eksistentialistisk og spirituel art blevet et
supplement hertil - over for scerlige "typer" af menneskelige problemer,
der også vari erer med individernes klassetilh0rsforhold.
Endvidere er hele institutioner sogt terapeuti seret gennem tankerne
om "terapeutiske samfund" (M. Jones). Og de nye terapi former har supple-
ret den klassiske terapeut-kli ent-relations egenart - psykiatri ens
diagnostik og psykoanalysens passive involvering - med alskens tek-
nikker til at gennembearbejde psykiske liv eller specifikke tr~k heri:
samtal eterapi /-teknik som transaktionsanalyse, fol el ses fremstilling
via gestaltteknikker, psykodrama hvor hele livssituationfl gennem-
spilles osv osv. Og - nok primrt uden fordet offentlige behandlings-
system - med rene spirituelle teknikker, hvor klienten er den passive
modtager af psykisk/psykofysi sk mzssage (healing).
Karakteren a f terapeuti ske problemer. Medens anstaltophold var det
eneste mulige ved personlig samfundsmssig afmagt i 501erne, så har
ændringer i de institutionel1 e rammer for terapi og i terapiteknikkerne
i muliggjort - og n~dvendiggjort - at tilst~dendekollektive strukturer
l
l
bliver terapeutisk råmaterial e.
i
l
l
At gå psykisk ned i 50'erne med indlceggelse på psykiatrisk afdeling
betad, at man helt forlod sin dagligdag. Men med udviklingen af am-
bulante behandlingsmuligheder i dag muligg~res at drage personens dag-
I lige livssituation med ind i terapien, fx gennem familieterapi og net-
!
værksterapi. Dermed interven erer terapi en ikke længere kun over for
- individet isoleret set og lasrevet fra sine aktuelle rammer, men også
direkte i individets omgivelser. Det er i dag graden af psykiske pro-
blemer, der er bestemmende for institutionsophold og ikke omvendt,
1 hvilket også betyder at flere forhold bliver et terapeutisk anliggende:
di ffus uro, afhængighed, kropsspændinger, kommunikationsproblemer osv
i
~
~
l
osv træder mere og mere frem som problemer for og i terapi.
l
l
i
i
Til dette billede må foj es, at der er kommet en eksperimentalkultur
omkring terapi på det private marked. Devisen synes at lyde: nu har
I
I
jeg prnvet så mange forskellige ting, og jeg sidder stadig fast i m i t
lort; måske terapi kan gi' mig et skub eller en mening med det hele.
i l
Vender vi os her mod de distriktspsykiatriske tanker om forbedret ser-
vice for befolkningen, så fremhæves det for det meste, at denne ikke
skal ses som noget