Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

JL er (naturligt nok) begrebsligt tavs omkring dette "tredje" - dette
"hul i taenkning en" mel1 em individ-sygdom-samfund - men som implicit
til stede har den da også forskellige betegnelser: den voksne, foræl-
deren, terapeuten. Alt sammen borgerlige inkarnationer af fornuft og
autoritet. Og går vi til de kilder, som JL udpeger som fundamentet
for den "kritiske psykoterapi" - Freud, Jung og Reich - så er det da
også forskellige og u forenelige svar, som vi får på karakteren af
dette "tredje": massepsyke, kollektivt ubevidst og orgonenergi. Og
det samme g0r sig gældende rnht de nyere p.sykoteorier/-terapier - F.
Perls, A. Janov, R.D. Laing, S. Grof og D.S. Rajneesh - som JL trækker
ind under den "kritiske psykoterapis" hat. Men alle vurderes af JL
som ydende vaegtige bidrag til en afklaring af forskellige aspekter ved
menneskets psykiske liv, som vi nu kan przcisere til at være det enkelte
individs vertikale livsakse inden for en overgribende kollektiv sjæl.
Og netop der for spiller fundamentale teoretiske uenigheder ikke nogen
synderlig rolle, idet de blot kan ses som forskellige virkeligg0relser
eller manifestationer af den kollektive sjæl igennem enkeltpersoner
på bestemte (tilfaeldige) historiske tidspunkter - og de teorier eller
meninger herom, der ikke kan indplaceres heri, er slet og ret neuro-
tiske menneskers forvraengede virkelighedsopfattelse. "Kritisk psyko-
terapi" har glort sig immun over for virkeligheden - kun det der be-
kræfter den eksisterer. S3 synderlig "kritisk" er den ikke mod sig
selv:
I den "kritiske psykoterapi" finder vi et paradoks, som - hvis der ikke
tænkes om det - til stadighed må lmses reduktivt gennem rekurs til en
af siderne afhængig af, hvad der er muligt inden for rammerne. Para-
dokset består i, at der på den ene side kun ses at eksistere det indre
og det ydre (individ/psyke/bevidsthed over for materialitet/natur/
samfund), men på den anden eksisterer der en instans over det indre
og det ydre som subjekt for deres bevaegelse, og som kan gribe ind i
begge. Og vi skal kort falge terapibestemmelser, der falder tilbage
til den ene eller den anden side. Farst til en terapibestemmelse, der
rekurrerer til et standpunkt i instansen over det indre og det ydre -
til den kollektive sjael - hvor vi skal unders@ge, hvordan en sådan
tager sig ud hos Jes Bertelsen.