Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

i
Vi kan nu åbne op for en bestemmelse af den dialektiske enhed
1 mellem kapitalisme og samfundshistorie (som vi ind farte s. 65 ) .
l
At den overhovedet fremtridte som et problem, som noget der skulle
i
l
l
oparbejdes, var begrundet i, at vi indfarte kateqorien samfunds-
formation, nvilket som konsekvens havde, at vi på den ene side
trinopdelte samfundshistorien, hvorved vi p5 den anden side satte
hvert trin forskelligt fra den selv.
Da kapitalisnen ikke er et "indrc" udviklingsprodukt af feudalis-
! men, men kun er den grund, hvor p5 kapitalisrren historj sk rejser
!
I
siq , sa er trinopdelingen af samfundshistori en med kategorien
samfunds formation at se som en t rinopdeling inuen for samfundshi -
l
storien som klasse- os statsform for verdenshistorie. Og i overensstemmelse
hermed vil vi beqrænse gyldighedsområdet for kateqorien
samfundsformation til denne form for verdenshistorie. UrSan.fundet
er derfor farst og fremmest samfundsform for menneskelig livs-
i
l opretholdelse, og er som &dan identi s6 med samfundshistori e. Set
I
fra kapitalismens standpdnkt er det derimod samfundshistorien
som verdenshistorie, .- der er overgribende medium.
Den sagte kategorielle bestemmelse er derfor falgende: farst samfunds-
formen for menneskelig livsopretholdelse, dernæst -klasse- og stats-
form for verdenshistorie, 09 til sidst verdenssamfundsfornen. I
-.p-
den didlektiske enhed mellem kapitalisme og samfundshistori t kan vi
nu sige, at der gemmer sig mere og andet end en blot samfundshi -
storisk udvikling af mennesk ets stofski fte med naturen ; der ligger
heri ogs: en -negation
af samfundsformen for menneskelig livsopret-
holdelse, idet samfundsformens perspektiv om selvsamfundsmssigqa-
1 \ relse selv negeres til fordel for menneskers udbytning af mennesker. 1
l
1
Denne overgang skal vi betegne som en overgang fra en funktionel
1
"organisk helhed" (Marx 74, s. 100) til en --disfunktionel. Og de
krzfter i denne, der stiller sig i vejen for funktionalitetens per-
-
spektiviske gennemsætning skal vi kalde for dysfunktionelle. Denne
overgang kan også ses som en overgang fra eksistensen af modsige1 -
ser til eksistensen af -antagonistiske modsigelser - og i overens-
stemmel se hermed er -- gyldighedsområdet . for antagonistiske modsigel-
ser klasse- og statsformen for verdenshistorie (jvf Sobolev 76).
u0
I