Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

1 : forlængelse heraf, hvorledes denne grundform for psykisk selv er
il
g
;I et udviklingsprodukt af den uorganiske og organiske (biopsykoj
l
,l geneti ske) naturudvikling.
b;
F
4
Her viser det sig for det fcarste, at den mindste analyseenhed ved
j studiet af livsprocesser ikke kan være enkeltorganismen, men at det
1 må være populationen i forhold til dens artsspecifikke omverden.
---
!l
i Og for det andet viser det sig, at rekonstruktionen fra det fmri!
,:l psykiske til det psykiske udviklingsniveau forlcaber gennem fem
: j ,
II (analyse-) skridt (GP s. 78-81 ) . Disse to forhold anvender Holzkamp
h
>N
., nu som metodologiske ledetårde for den videre analyse, der falder i
il:I to dele: en forste del der forfolger, hvorledes den forste form
Il
;I : for psykiske livsprocesser har uddi fferenti eret stadigt mere di f-
1 ferentierede former for liv frem til og med almene bestemmelser
Il
for samfundsmzssig og individuel reproduktion; og herefter i en
i anden del en konkretisering af de hermed udvundne kategorier, s2
1,
1;
;l I
\l
9
i!
AI
:
de kan gribe de formationsspecifikke livsprocesser under kapitalismen.
Det er den fmrste del, der har vores interesse i denne sammen-
i: L hang - men vi vil i vores fremstilling af denne også komme ind på
i
;
il !
den anden del, da der viser sig problemer med Holzkamps kategorielle
bestemmelse af overgangen her imellem; problemer der i sidste
i
!I : instans kan fores tilbage til metodi sk-twreti ske problemer i for-
1 :
II ste del.
P
li
(11
il1
I :n: Den forste del inddeler Holzkamp i fire udviklingstrin.
8 .j
i
i x Et fcarste trin, hvor grundformen for det psykiske - sensibiliteten
Il
- uddifferentierer stadigt nye former for livsprocesser, men hvor
i i
1 virksomhedens signalforbundethed forbliver inden for fastlagthedens
I ramme. Det drej er sig her om de simple ori enteringcfunktioner for
i
j rettet bevægelse i forhold til speci fikke omverdens forhold på den
' .
ene side, og på den anden side de hermed forbundne simple emotio-
nelle former, hvor organismen orienterer sig ud fra aktuelt givne
indre "spændingstilstande". Dette sættes på begreb med, at orga-
ni smer orienterer sig i forhold til betydningsstukrurer i relation
til deres behovsstrukturer - et forhold, der i sin udvikling fmrer
til, at kommunikation med andre organismer vinder stadig storre
betydning, hvilket fcarer til opståelsen af en socialstruktur som
formidling sniveau mellem enkeltorganismen og populationen (GP
S. 83-120).