Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

s5 de stærke fortsat kan profitere af de fordele, der stjales fra
andre, og fra menneskehedens fortsatte eksistens p2 langt sigt.
og dette over for passi17 nekrologlsme - undergangstalen - der net-
- -
op er et "nadskriq, der ikkc ved af at vende naden" (W.F. Haug 85,
s. 2291 .
Men unægtelig ser verden anderledes ud i dag, end hvad der umiddel-
bart ligger i en simpel fremskrivning af de loorwssigheder, sor.
Mai-x udleder farer til kapitalismens negering af sig selv. Verdens-
revolutionen lader vente på sig, star næppe heller for daren, og
den er også svar at koncipere, som det uhyre fænomen den er - men
de fnlgevirkninqer, som den kapitalistiske produ~tion trækker mea
si5 - monopolisering, centralisering , koloni el i:i daq af "den
tredje verden") udbytning, forarmelse oy polarisering mel1 em rig
og fattig osv nsv - finder vi allerede beskrevet hos Marx som en
logisk konsekvens af kapitalens virke. Og en teori m2 netop vur-
deres ud fra, om den kan bestemme udfaldet. af virksomme bevægel-
seslove under bestemte betingelser. Men p6 et centralt punkt er
Marx' bestemmelser ufuldstsndige: nemlig omkring muligheden for at
arbejderklassen har kunnet konstituere sig som k~mpende klasse -
eller overhovedet træde frem som klassr "Kir sich".
Vi skal tage dette problemkompleks op som et problem om, hvilker.
-indre udviklingsretning - som marxismen hos Marx - fordrer i forhold
til den "levwde" kapitalisme, som dagens mareridt.
Marx og datiden.
Marxismen er ikke Marx' værk. Nok er det Marx, der indleder og
forrnul erer grundlaget for en kvalitativ ny videnskabelig verdens-
anskuelse, men betingelserne herfor er ikke Marx som person, men
der imod de speci fikke samfundsmssige forhold, som Marx levede
ind i. 39 her er den centrale dimension feudalismens oplasning og
kapitalismens fremmarch, hvilket som nævnt er betinget af en ud-
videt verdenshandel - i stor udstrækning i formen simpelt kolonielt
ran - der farer til eksistensen af en handelskapital pa den ene
side, og af udviklingen af nye produktivkræfter (maskinen og anven-