Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

makker skranter, men det må antage Pkonfliktkarakter
for en social-
partner, hvis ikke socialpartn erne kan overvinde sygdom sammen. Hos
h ~ ere j dyrearter kendes der til eksempel det forhold, at en social-
partner næsten er på kanten til at ofre sin egen eksistens for at
beskytte en ubeskyttet makker. Men på trods af konfliktkarakteren e1
der dog kun mulighed for ad hoc forholden sig til sygdom som aktivi-
tetsmuligheder , der er givet qua den speci fikk e traditionsbygning
og de enk e lte dyrs individuelle er faringer. Men med tilbagetrængningen
af regnskoven e, og den hermed forbundne udvikling af tobenetheden,
den aflastede brug af "hænderne", samt videreudviklingen af lzreevnen
fra informationsbearbejdning til fremstilling af relations- og re-
sultatanticipations-opfattelser , opstar muligheden for også en konci-
pering af selve modsigelsen mellem sundhed og sygdom i relation til
forholdet mellem aktivitet og betingelser, idet den enkelte kan g ~ r e
erfaringer med oqså sig selv som skaber af problematiske forhold i
livsbetingelserne og/eller for sig selv i disse.
Mao kommer der - som en effekt af udviklingen af sagsintentionaliteten
- en kobling mellem aktivitet og resultat til syne, der muligg~ren
fundering a f sygdom i forhold til subhominidens egenaktivit et, hvilket
kan siges at vzre en funktionel genspejling af modsigelsen mellem
sundhed og sygdom. Men det er en fundering, der her kun kan siges at
dreje sig om mere umiddelbare aktivitet-resultat-relationer med sygdom
som resultat, hvad vi skal sætte på begreb med ulykkestilfa?lde: sub-
hominiden går simpelt hen fejl af livsbetingelsernes egenart og rammes
af dem med (somatisk) skade til f~lge.
Med udviklingen af den funktionsopdelte aktivi tetskoordinering (de
forskellige dele af en aktivitetssekvens varetages af forskellige in-
divider, som gensidigt sætter sig ind som "instrument" for realise-
ringen af mål og mål forestillinger, altså udviklingen af kvaliteten
socialintentionalitet) bliver det endvidere muligt at erfare oqså
-andre som skabere af problematiske forhold i livsbetingelserne, evt
direkte skade af een selv, samt erfare sig selv som skaber af proble-
matiske forhold for/ved andre artsfæll er.
. Opsummerende kan vi sige, at med udviklingen af sags- og socialintentionaliteten,
så opstår der mulighed for at erfare modsigelsen mellem
sundhed og sygdom som konsekvens af egen- og andres konkrete aktivi-
teter, men dette endnu kun i sin direkte form som ulykkestilfælde,
altså kausal sygdomsproduk tion . Selve sygdomsovervindel sesproduk tionen
L