Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

funktionel underordnet forplantningens funktionskreds, fordi "enkelt-
-
organi sme-opretholdelsen blot fremstiller en omvej el1 er en kompli -
kation i populations-opretholdelsen" (s. 93) - så åbnes der mulighed
for, at en enkeltorganisme kan -. blive bierer af atypiske processer, der
ikke farer til udvikling, men til atypisk nedsaettelse af tilpasnings-
evnen - altså sygdom - uden at dette truer populationens videre-
farelse. Heri ligger på den ene side en selektionsbetingelse, der
kan fremme udviklingsduelige mutanter, men på den anden side må
populationens systemkapacitet have en progressionsgrad, der kan kom-
pensere for patologisk -
stagnation. På det psykiske elemantarniveau
har vi mao en betingelse for, at modsigelsen mellem sundhed og syqdom
kan traede frem realhistorisk, men dette er ikke at se som eksistensen
af en forform for terapi, idet det også gælder (jvf Holzkamp 83, s.
93), at der kun kan snakkes om artsspecifikke typer af betydnings-
ahder og tilsvarende typer af aktivitetssekvenser, fordi der ikke
er individualiserede betydninger med individuel aktivitetsrelevans.
Mao: udvikles modsigelsen mellem sundhed og sygdom, så sker det inden
for en enkeltorganisme på basis af en overskridelse af dennes system-
kapacitet, hvorved organismen går til grunde, hvorfor der heller ikke
her er et -særskilt medium/form for en viderefarelse - kun indirekte
i form af en "overkapacitet" i selve populationens systemkapaci tet;
en "overkapacitet", der finder sin f~rstefunktionelle form med op-
ståelsen af socialstrukturer som formidlingsniveau mellem enkeltorga-
ni smen og population en.
På det andet trin i det psykiskes udvikling - niveauet af artsspecifik
laere- og udviklingsevne - hvor det på den ene side kommer til en
individualisering af de artsspecifikke betydninger og betydningsstruk-
turer, og på den anden side til en udbygning af socialstrukturen (den-
ne saetter sig endeligt igennem realhistorisk) , traeder de dyriske
famili eformer frem som en mulighedsbetingelse for en direkte over1 eve-
ring af modsigelsen mellem sundhed og syqdom fra generation til gene-
ration, idet der skabes mulighed for socialstrukturel kompensering
af enkelte dyrs atypiske nedsættelse af tilpasningsevne. Ep overskri-
delse af det enkelte dyrs systemkapacitet farer ikke automatisk til
patologisk dad, idet de andre dyr kan forholde sig individualiseret
til betydningen af en socialpartners eksi stensform. Socialstrukturen
giver mulighed for statte til sygdomsovervindelse - fx beskyttelse
mod kulde, fjender; måske det at få slikket et åbent sår rent af arts-
fæller, som det kendes hos hajere dyrearter. Denne statte kan endvidere