Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

!, k
I"
2"
(,
8,
I
netop i "stand til at træde i forbindelse med hinanden som individer"
(s. 86); men ligeledes bliver individernes livsmuligheder uudhol-
delige, da de nu er skilt fra hinanden på en sadan made, at "det
materielle liv overhovedet fremtræder som formål, mens frembrin-
gelsen af dette materielle liv, arbejdet (som den eneste mulige,
men som vi ser, negative form for selv-virksomhed) fremtræder som
middel" (s. 86).
De "ejendomslaise" stilles nu som klasse uden at være en klasse i
tidligere tiders forstand, fordi de står i
"direkte modsætning til den form, hvori samfundets individer
indtil nu gav sig et totalt udtryk, nemlig til staten, og
de må omstyrte staten for at hævde deres personlighed"
(S. 99).
Netop fordi privatejendommen har antaget seerskilt form - hvilke:
også er den mest almene form, som privatej endommen kan antage, her
i skikkelsen penge - muliggaires en endelig ophævelse af den samfunds-
historisk e fremmedgnrelse. Og den n0dvendiggcares omvendt fordi det
er de ejendomslaise individers eneste mulighed for at sikre deres
selvvirksomhed, deres personlighed; perspektivisk er de stillet
uden historisk særinteresse.
Kommunismen er begrebet for denne proces, hvor individerne atter
"subsumerer disse tingslige magter under sig og ophæver ar-
bejdets deling. Dette er umuligt uden fællesskabet. Fairst
i fællesskabet med andre har hvert individ midlerne til at
udforme sine anlæg i alle retninger; farst i fallesskabet
bliver den personlige frihed altså mulig" (s. 95).
Og dette er netop et brud med det illusoriske fællesskab, med staten.
Og Marx finder her, at staten under kapitalismen mister sin -selv-
stændighed, idet den på den ene side opkaibes af de private ejendoms-
besiddere, hvilket på den anden side udelukker den fra enhver
"indvirkning på ejendommens udvikling" (s. 79). Den vedbliver nok
at være en specifik eksistens ved siden af og uden for det borgerlige
samfund, men eksisterer nu kun for "privatejendommens skyld" (s. 80)
- til sikring af denne.
Summerer vi den magtbestemmelse op, som Marx udvikler i "Den Tysk e
o Ideologi", så finder vi, at på det historiske tidspunkt hvor privat-