Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

~
1 ' ~
1
!
I
l
1
skæbner i lavere sociale lag institutionaliseres i langt hojere ud-
strækning og behandles med fysiske/kemiske midler end skzhner fra hoj-
ere sociale lag, der behandl es ambulant og med "psykiske"/symbolsk e
midler (Eliason mfl 81, s. 249) - "psykiskeN/symbolske midler, der ret
beset ikke er psykiatriens gebet, men som har vundet indpas i den psy-
katriske behandling som en udvidet form for diagnose-opstiling og eks-
plici t behandling ; men hvortil dog psykologerne og psykoterapw terne
indtil dato har en uskreven kompetence qua deres offici elle/uoffici el-
l e uddanne1 sesbaggrund. Men også lzger, psykiatere og socialarbejdere
satser i stort tal i dag på at opnå denne psykoterapeutiske kompe-
tence (Bader 84).
Psykiatrien kan derfor siges at have fået konkurrence op gennem kapi-
talens historie, men hvilken konkurrence? Hvor psykiatrien må stille
sin kompetence til skue ved at medgå, at der kun rådes over symptom-
behandling, så viser en samlet bearbejdning af psykoterapiens kompe-
tence-effekt, at psykoterapi Ptrods alt virker bedre end ingenting
(nul-hypotesen kan afkrzftes), men også at det stort set er umuligt
at konstatere forskellig effekt af forskellige typer af psykoterapi
upåagtet det specifikke problem (dog med visse ubetydelige undtagelser
som at adfærdsterapi "matcher" godt til fobier) (jvf Hougaard 83 og
84).
Hvordan er det kommet så vidt?
I Vi vender os mod produktionen heraf.
Med kapitalismen forvalter individet sit liv gennem bearbejdning af
dets klassebestemte modsigelse mellem samfundsmssig modstilling og
klascekoll ektiv medstilling, hvor dets personlige selvbestemmelse ud-
vikles gennem udviklingen af dets praksisformer til arbejdsvirksomhed
(jvf tidligere s.255 - 60). Men denne overgang fra praksisform til
arbejdsvirksomhed er imidlertid ikke en simpel proces af problemudvik-
ling, -formulering og -losning, hvor igennem reproduktionsformer gennem
bearbejdning af dets modsigelser lader sig samfundsmcsigt almengore
som arbejde gennem samfundsmssiggorelse af de involveredes virksom-
hed; det er tvært imod en stadig konfliktproces, da forholdet mellem
kortsigtet og langsigtet eksistensopretholdelse qua modsigelsen mel-
lem samfundsmssig modstilling og klassekollektiv medstilling er skær-
pet og tendentielt rwet fra hinanden, hvor det er den givne magt-
konstellation, der er bestemmende for udviklingen af graden af kollektiv