Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

1
indledende feltbestemmelse af terapi er ovenstående blevet konciperet
som vaerende individet som lasrevet fra sit samfundsmssige liv, og
det sociale som henvisende individet i terapi (kapitel 1.3, særligt
s. 38 - 39 ). Og til denne divergens er kun at sige, at både oven-
stående samfundsformbestemmelse og fel tbestemmelsens bestemmelse er
faktiske bestemmelser, men der ligger en historisk proces imellem dem.
-P-
Og dette giver sig ud fra, at feltbestemmelsen stiller os ind i den
udviklede - den nærværende - form for terapi, hvor forformerne herfor
kun eksisterer som ubestemte momenter, hvilket netop er et anliggende
for den historisk-logiske rekonstruktion at bestemme i deres videre
sammenhæng. Feltbestemmelsens bestemmelse på dette punkt vil vi derfor
også farst mde historisk senere. Her s. 291ff .)
Den terapeutiske praksisform kan udvikle sig umiddelbart som falge af
kausal sygdomsproduktion (:ulykkestil fælde med skade af den menneske-
lige eksistensforrrl), eller den kan opsti3 middelbart som £alge uf, at
de stillede problemer i relation til social overbelastning sztter
individet i en tilstand af lidende eksistens, der ikke umiddelbart
lader sig lase gennem den konkrete arbejdsvirksomhed, hvad vi skal
se som funktionel sygdomsproduktion, hvilket perspektivisk er pdis- funktionel sundhedsproduktion (for disse " funktions-"begreber, se
P-tidligere
s. 102).
l Ovenstående almenbestemmelse af terapi udvikler sig i samme grad, som
I samfundsformen for menneskelig livsopretholdelse etablerer sig. Men
I
- llgesom ved samfundsformen som sådan - reproduceres de almene be-
stemmelser med det historisk tidligere som medium, der igen udvikles
- samfundsmæssigt i somme grad, som det gribes som arbejdsvirksomhed
af de involverede. Dette er at se som en selvsamfundsmssiggarelses-
proces (jvf tidligere kapitel 2), der etablerer sig som standpunkt
og perspektiv, når samfundshistorien står "på egne ben", hvor den
bevæges og udvikles af virksomme individers bevidst formidlede ind-
greb i deres eget livspraktiske "medium": samfundsformen. Og her igen-
nem udvi k1 es samfundshi stori . . ske former for samfundsmæssig og indi-
vidu el reproduktion. Den samfundshi stori sk e farste form er i forlæn-
gelse heraf ikke at se som en "ssrskilt" form, idet den er sin egen
særskilte form for histori e allerede - nemlig samfundshistorie.
Vi har indtil nu rekonstrueret, hvorledes sygdomsforebyggelse, -be-
- n