Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

psykisk lidende, hvorfor den behandlende ramme og behandlingen som
sådan m5 kompensere for dette med det perspektiv, at barnet igen på
langt sigt kan indgå i dets sociale understattelsesforhold uden for
institutionen. Netop dette, at barnet kun kan varetage sin egenomsorg
via understattelse fra tilknytningspersoner modsat den voksne, der
I
l
må klare egenomsorg alene, kan siges at være den samfundsmssigt determinerende
faktor for, at bnrnepsykiatrien har differentieret sig ud
fra voksenpsykiatri en. Et andet forhold er nok også, at det i relation
til barn er mere tydeligt, -a t sociale forhold er medbetingende
for udvikling af og vedligeholdelse af psykiske symptomer.
~ Livso~retholdelsegennem terapi?
l
l -
l
i
~ 1
!
l
i
~
b
~ sociale
~ l
Af det foregående er det muliqt at tormulere et paradoks, der så småt
er kommet til syne, og dette i stadig mere ren form.ypå den ene side
ses det psykiatriske sygehusvæsen - og psykiatriens - etablering som
vzrende bestemt af aqet viden om dels hvad der er psykiatriske syg-
domme, dels om deres årsager, samt at diss sygdomme kan påvirkes
gennem behandling (:bedres eller he1breds)ken på den anden side så
råder psykiatrien ikke over behandlingsmetoder, der kan gribe ind i
relation til årsagsforhold, da det endnu kun er muligt at påvirke
symptomer - ud over selve den påvirkning som institutionsanbringelsen
i sig selv giver anledning til - hvorfor det, der er psykiatrisk be-
handlingsrel evant er det, som reagerer på påvirkning.
:Al.tså paradokset: viden ses som forudsztning for behandling, men be-
handling, men behandling finder sted uden viden -om, hvad der ligger
ktil grund for det, der behandles. - Psykiatrien er derfor i dag - og
historisk set - psvirkningsviden, der gennem eksistensen af det psy- 1l
kiatriske sygehusvæsen får sin praktiske kompetence og virke. Triaden Il
- diagnostik, teori, behandling - som vi tidligere fandt var psykiatri-
-internt og cirkulært begrundes derfor alene inden for terapirebets
restriktive logik under abstraktion fra det sociale som magt - det
som magt er netop forudsat - og tilbage bliver derfor kun psy-
kiatrien som kontrolvidenskab inden for betingelser, som det sociales
konkrete udavelse af herskab over den individuelt isolerede/den te-
raperede.
l
~ Hvis der blives inden for paradoksets form - hvilket er at blive i
l
~ det ideologiske standpunkt - så må psykiatri ens udviklingsretning, og