Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

1
)
i
I
l
i
I
i
hele stilles på hovedet med det borgerlige samfunds egen afmagt proji-
j ceret ned i det i forvej en afmagtige individ.)
i
Ovenstående nye træk bringer terapi på kapitalistisk begreb som
afmagtcovervindelse gennem offentlig bemestring af privat produceret
-- --
lidelse - hvad der kan siges at være den konkret-almene mdsigelse
for terapi, altså kapitalformen for terapi (heri spejles også det for-
hold, at staten er blevet en samfundsmssig belastning, og een selv
dog også en belastning for staten - kapitalismens humanistisk-trans-
itoriske spontan-plan med samfundsmssiggarelse som iboende effekt
"længde-hi storisk" betragtet, men dog i et frygteligt nærværende
"tværsnit" også statsform for samfundshistorie).
Lidelsesbemestring som et privat-offentligt afmagtsanliggende og -sags-
forhold betyder at den individuelt overbelastede må offentliggare sin
personlige lidelse i den samfundsmssige varetagelse af dets repro-
duktionsproblemer på den ene side, medens det samfundsnassige må vare-
tage den sociale belastning gennem privatisering af ofieniiggjorte
reproduktionsproblemer. Dette dog kun set i dens kapitalistiske stats-
liggmrelaestendens inden for den aktuel1 e grad af selvsamfundsmssig-
garelse. hvorfor processen mellem kollektivet og personen er at se som
' 1 en proces mellem privatisering og offentligg~relse, hvor igennem der
i både realiseres modstillingai af den enkelte i dets sociale situation
og social medstilling som kollektiv varetagelse af den private lidelse.
Modstillingen reproduceres da i samme grad som de personlige symp-
I
tomer - lasrevne og henvisende det sociale, som de er - ikke gribes
som det fælles problem, som de i situationen også er. Her marker er
l den udviklingssammenhæng inden for terapi (jvf tidligere s. 215 ) sig,
hvor individet som sådant er lasrevet og henvist det sociale; altså
l
I , at individets bearbejdningsforhold ikke længere blot har en dimension
I af overforstillethed i sig, men at individets eksistensform er over-
,,
i
forstillet det sociale. Individet tenderer her mod at blive sit eget
1 I i personlige symptom. Mao: overforstilling som formidlingsforhold mellem
I individ og samfund er kommet på kategorielt begreb samfundshistorisk
r set.
Gribes det fælles ikke, så må afmagtsovervindelse reproducere sig
i formen af tvangsovervindelse. Men da en sådan reproduktion er en
udviklingsbevægelse --for inden
afmagtsovervindelse som kapitalformen