Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

Det enkelte individs aktive vi rkeliggmrelse af egne psykiske potentia-
ler ved at gmre sig selv til genstand for sin aktivitet er et moment
heri. Hvor Lumbye betoner at dette må gares også gennem praktiske æn-
dringer - terapeutiske kollektiver - s: er dette helt forsvundet hos
Bertelsen, hvor det enkelte individ kan forblive i sin eksisterende
samfundsmssige situation - blot skal denne suppleres med rum, hvor
individet med jævne mellemrum kan trække sig tilbage til sin egen
"stilhed oq tomhed".
Lad os på dette grundlag smge at indkredse den terapibestemmelse, som
Lumbye og Bertelsen fremsætter.
Alment bliver terapi den praksis, hvor igennem individet arbejder med
at overvinde sig selv eller med deres egne ord "sit neurotiske selv".
Denne overvindelse, denne kamp med at ændre sig selv er altid nadven-
dig - hos Lumbye mdsvares den af et behov for psykoterapi - idet et-
hvert individ lige fra sin farste færd (eventuelt helt tilbage til
(for) undfangelsen som foster) udsættes for oplevelser, som det ikke
far med sig totalt i falelsesmæssig -bearbejdet form. Som voksen kan
individet dog frigmre sig fra de ubearbejdede oplevelser ved at gen-
op1 eve dem gennem terapi, hvilket samtidig er forudsætningen og mulig-
heden for realisering af individets iboende behov for spirituel ud-
vikling. Der kommer imidlertid en selvmodsigelse frem hos Lumbye,
idet det postuleres at det gennem masseterapi er niuligt at ophæve den
"onde cirkel" af mangel p5 kærlighed, hvilket må betyde, at når den
farst er ophævet, så må nye individer - bmrn - kunne f6 den nadvendige
kærlighed og dermed alle oplevelser med sig i falelsesmssigt bear-
bejdet form. Men alligevel er hvert individ henvist til psykoterapeutisk
arbejde med sin egen barndom - har -behov
herfor. Den samme selvmdsigelse
findes hos Bertelsen, hvor den er indbygget i selve psy-
kologi en, hvor menneskets mål er at virk eliggmre den syntese af md-
sigelser/modsætninger, som det fundamentalt er. Og denne virkeligga-
relse foregår ved at udvikle een side af menneskets psykiske poten-
tialer - for så at vende tilbage til den med nmdvendigheden tabte side,
og syntetisere disse.
Eller kort: for at handle samfundsmssigt i overensstemmelse med sig
selv og naturen, så er individet henvist til at bearbejde sit psykiske
liv med speci fikk e metoder. Disse metoder ses som upolitisk e eller
neutrale i sig selv, men deres anvendelse ses at have en fundamental
politisk betydning, idet ophævelsen af traumer skaber et "oplyst" indi-