Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

Endvidere må den szrlige samfundsmssige sanselighed hos individet
forsvinde, hvis menneskets natur - kun ses i dets biologiske og ikke
også i dets samfundsmssige særegenhed. Seve ender da også op med
en psykologi, hvor den menneskelige bevidsthed ses som et blot og
bart epi fznomen for dets samfundsmssige virksomhed - rnao et til-
bagefald i en "anskuende materialisme" :jvf Jens-Peter mfl 80, s.
35-56. Og for kritik af Seve's opfattelse af den menneskelige na-
tur: B. Karpatschof 80, s. 68 og O. Dreier 81, s. 46-47).
Ekskurs om menneskebegrebet hos S-we slut.
Opg~ret med bevidsthedsfilosofi en i "Feu erbachteserne" fores imid-
lertid ikke kun gennem en kritik af, at "al hidtidig materialisme
- Feuerbachs medregnet" tsnker obj ektivi sti sk om den samfundsnxes-
sigt menneskelige virksomhed. Den retter sig for det andet - eller
i anden omgang - også mod de forhold, der ligger til grund herfor,
og som systematisk reproducerer denne tznkningens hildethed i sig
selv (i det lille eller store "subjekt"), hvor virkeligheden pfor- dobles i noget uden for eller over, og i noget inden for eller under
(jvf binaritets-dimensionen s. 61).
Disse forhold udpeger Marx som det verdslige grundlags egen splid-
agtighed og indre selvmodsigelse - alt& samfundsforholdenes egen
fordobling. som bevidsthedsfilosofien mao blindt lader sig og er
indfanget af. Om dette hedder det i teserne imidlertid ikke andet
og mere end, at dette må
" revolutioneres i praksis. F. eks. efter at den jordiske
familie er opdaget som den hellige families hemmelighed, må
den forstnævnte selv tilintetg~res teoretisk og praktisk"
(4. tese).
Heraf folger også mht "filosofferne", at når de virkeliggor en
verdmcanskuelse, der kun drejer &q om at-tolke -- det beståmde anderledes, så er de
camfundsmssige brhold, der producerer m sådan upraktisk verdmsanskuelse, selv ardoblet,
idet valget mel1 em at tolk e og forandre på den ene side er et
reelt valg, mdms det på dm andm side er et psaidovalg: -. -~ virkelighedm brandres
i sig selv gmnem individemes praksis, hvorbr det at tolke kun er em &de at fbr-
holde sig ti1 forandringsprocesserne pi, men en måde, der er lige så
upraktisk til indgreb i virkeligheden, som virk eligheden selv
lader sig bemestre gennem abstrakt tolkende praksi s. Filosoffernes
upraktiske eksistens må altså ses som produceret af det konkret
sam£undsmssiye; og de - og det - må selv forstås her ud fra.
-