Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

også i forbifarten de arbejdsbetingede lidelser, og hertil er det nok
ingen tilsnigelse at hævde, at disse fremover kommer til at udgore
en selvstændig dominerende hovedgruppe, idet anvendelsen af organiske
opl~sningsmidler, den hidtidige produktion af asbest, epoxy mm alle-
rede er begyndt at vise sig med ekstremt odelagte liv til f~lge. Og
hertil kommer så også fremover effekten af den stadig stigende forure-
ning af naturen.
Mht de arbejdsbetingede lidelser, så kan det siges at Betænkningen i
701erne, hvor den blev lavet, har haft fingeren på pulsen overhovedet,
ved at nævne dette om det arbejdsbetingede. Men problemet er et andet:
de fire hovedgrupper må væsentligst ses som specifikke effekter af
kapitalistisk e produktions- og arbejdsbetingelser, idet de må ses som
stressbetingede reaktioner på betingelser, der synes umuligt aktivt
at irnodegå eller undslippe. Så det at operere med en femte hovedgruppe
er på den ene side et fremskridt, idet arbejde og lidelse hermed >
knyttes sammen. Men på den anden side lægges ogsa samtidig et fundament
i forhold til lidelser, hvor forskellige lidelsers iboende relation
-. til selve produktionsmåden mere eller mindre kan fornægtes, -- skjules
- --
-ve~. Og dette er direkte, hvad der sker, når Betænkningen -
der er at se som et udtryk for den 'officielle bevidsthed' om sundhed/
sygdom under kapitalismen - forholder sig til fremtidige muligheder
for at gribe ind i den samfundsmssige produktion af sygdom. Og dette
skal vi kort f~lge.
Udgangspunktet for Betankning en var den "behandlingsmssige krise" ,
der b1 a kom til udtryk i, at den voldsomme ekspansion inden for det
somatiske sundhedsvæsen siden 50'erne stort set for den samfundsmssige
sundhedsproduktion ingen effekt havde. Dette blev man klar over forst
i 701erne, og den okonomiske krise fra midten af 70'erne bet~d da oq-
så, at der blw stillet sp@rgsmålstegn ved den hidtidige sundhedspo-
litiske strategi, der havde gaet ud på at behandle sig til sundhed.
Som svar herpa begyndte man at tale om effektivisering og rationali-
sering af sundhedsvzesenet for det forste; og for det andet om en stnrre
vægt på det - sygdomsforebyggende ... arbejde - en aktivitet der indtil dato
kun har beslaglagt 2-3% af de samlede udgifter til sundhedsvæsenet,
og som endda primrt har været anvendt i forhold til sarlige problem-
fe1ter [bnrnetandpleje, gravidi tetskontrol mm). Men den =sygdoms-
forebyggelse, der vinder frem i Betænkningen - og som altså næsten
direkte bliver den statslige strategi fremover - er en sygdomsfore-
byggelse, der alene retter sig imod det enkelte individs
-- eget ansvar
I