Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

m 1
1 reproduktion i :dominansomslagetl. I
Da denne selvstændigg0relse samtidig betyder sættelsen af en kvalitativ1
I
ny udviklingsretning (:overgangen fra det fjerde til det femte ana-
lyseskridt er identisk med det f0rste analyseskridt på et nye udvik-
lingsniveau) , så vil det nadvendige greb om sygdomsbehandling, syg-
domsforebygg el se og sygdomshandling samtidig grundlæggende modi fi-
cere disse antropologisk udviklede funktioner/dimensioner: de træk-
kes med igennem en ny udviklingskvalitet og må herigennem selv videre-
udvikles - en videreudvikling, der sætter for formerne for lidelses-
bemestring - sygdomsovervindelse og sygdomsbehandling - på begreb som
terapi .
-u -
Vores nasto o~qave . er derfor rekonstruktion af, hvordan funktionerne
-1 -9
L L .. . ..
a t sygdomsbehantilinj , sygdomii!orebygcjii so ~y cygciomci-ianc~inqvir;ei:c-
i
: v udvikles til terapi gennem fylog enesens overgang i samfundshistori e.
i 1
1 De endelig skridt til en udtræden af fylogenesen er karakteriseret
gennem en stadig voksende aktiv naturtilegnelse gennem genstandsmæssig
1
indgribende forandring af almene formål for livsproduktionen, hvor
indtræden i samfundshistorien sker gennem overgangen fra okkupations-
I drift (]agt og bærsamling) til produktionsdrift (kvæghold og agerl
brug). Denne overgang betyder overgangen til en stationær lokalitets-
eksistens (de primitive jæger- og samlersamfund var dog selv statio-
nære, men kun i en vis grad, og alene bestemt ud fra de forefundne
jq% -naturbetingelser) , hvilket muliggar en @get erfaringsophobning i om-
! l .
gangen med sygdoms- og ulykkestilfælde. Samtidig tvinges social-
1
1
strukturen ikke længere i konflikt i forhold til at efterlade/ikke
efterlade (kronisk) syge ved vandring - men dette stiller samtidig
kravet om en udbygget forholden sig til sygdom. Omvendt betyder dette
også, at syge altid vil få/have orienteringsmuligheder i forhold til,
hvor der kan ydes statte, samt hvilken st0tte der kan komme på tale.
'l
1 Det er en overgang, der empirisk markeres af indsamling og ophobning
af forskelligeurter medlægendevirkning; det erudvidet indgreb i
1
selve det menneskelige legeme med midler ud fra erfaringer med, at
indtrængende genstande i legemet kan forårsage sygdom/d@d, hvis ikke
de fjernes; og i forlængelse heraf at knoglebrud heles forskelligt
aaiænqig af omgangen med dem. Hertil kommer erfarinqer med at sult