Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

1 at handle "anderledes". Det kom til en starre åbning mellem anstalter-
i
~
ne og deres omgivende forhold, lige som der åbnede sig mulighed for
I ambulant behandling. Medicinen/psykokemi en - eller "den kemiske spæni
detraje" som den vel burde hedde - betad at de mekaniske tvangsmidler
l
i som spændetraje og isolation fik en mindre udbredelse.
Terapi var for klienterne stort set synonymt med selve institutions-
l
!
opholdet, den indledende - og de f2 efterfalgende - diagnostiske sam-
taler med den psykiatriske overlæge, samt forskellige beskæftigelses-
arrangementer: ergoterapien. Og fra sidst i 50'erne så også psykoke-
mien, der supplerede de få direkte behandlingsmetoder - som fx vitamin-
og hormonbehandling, elektrochok og psykokirurgi - som psykiatrien
! indtil da rådede over.
i
Ud over anstalterne var der et forsvindende antal psykiatriske special-
i
1
læger inden for den primære sundhedstjeneste, som drev ambulant (psy-
' koanalytisk og psykokemisk) behandling.
I forlængelse heraf kommer psykokemien også ud til den praktiserende
læge. Og den bidende klare sætning "det er bare nerver" får sin sam-
fundsmæssige genese. T dag er der ikke et grundlag for denne. Og nu
må det hedde, at "det mi man lære at leve med" - psykisl< sygdom skal
I nemlig, hvis det står til den statslige offentlighed, alene ses som
~ en sygdom på lige fod med andre sygdomme.
l
Det psykiatriske sygehus blev i 1976 overflyttet til amterne, og en
distriktspsykiatrisk service er under udvikling. Det er en udvikling,
der dels forlaber med meget små skridt, og dels er dobbelt, idet den
psykiatri ske service både anskes knyttet til det somatiske sygehus-
væsen - som centraliseres mere og mere via nedlæggelsen af små sygehuse
til fordel for centralisering og opbygning af mammut-sygehuse -
samt anskes gjort tættere på brugerne på samme tid. Forelabig har det
fart til oprettelse af nogle enkelte psykiatriske (ambulante) afde-
linger på de starre somatiske sygehuse, en gradvis nedtrapning - ingen
udbygning og/ell er nedlæggelse af enkelte afdelinger - på de eksiste-
rende psykiatriske anstalter, samt til udbygningen af en rådgivnings-
service - hvor under en ny faggruppe af psykologer især har vundet
indpas - i amternes og kommunernes socialvæsen.
Hertil kommer i dag et udviklet net af psykiatriske speciallæger i den
primære sundhedstjeneste. Og der karer til stadighed forskellige for-
sagsordninger omkring et udbygget samarbejde mellem praktiserende læ-
ger og psykologer inden for socialvæsenet omkring behandlingen af