Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

~ 1 der dog neller ikke gribes ind over for årsagerne til det, men det
I
l
I
i
l
i
I
l
l
1
'l
l
l
I
l
i
I
1
I
1 I
1
i
~
psykiatriske sygehusvæsen kan dog varetage den manglende egenomsorg
samtidig med at det råder over påvirkningsmetoder i relation til symptornbilledet,
som alt i alt indeholder potentialet for fremtidig nor-
malomsorg - el1er for særlig social -omsorg. '
Set fra det psykiatriske sygehusvæsens/psykiatriens standpunkt betyder
psykiatri-interne og cirkulere forhold mellem diagnose og behandling,
at psykiatrien ses at have en kompetence over individet - og egentlig
også over de omgivende samfundsmssige forhold - til at afgmre hvor
vidt og i hvilken grad, at forhold er psykiatriske eller ej. Hvor
vidt denne teoretisk iboende kompetence ogs; har praktisk betydning er
derfor bestemt af accepten,/indvilligelsen fra individets hhv det om-
givende samfunds ride. Er individet imidlertid allerede inden for det
psykiatrisk e sygehusvesen i praktisk forstand, si må psykiatri ens
kompetence siges at være absolut.
Afsluttende om forholdet mel1 em b~rne-, ungdoms- og voksenpsykiatri.
I det foregående har vi taget voksenpsykiatrien som den repræsentative
for grundstrukturen i den psykiatriske videnskab. Ikke uden grund, da
borne- og ungdomspsykiatrien er udsprunget af den klassiske psykiatri.
Af disse er det dog kun barnepsykiatrien, der har udviklet sig til
et selvstændigt speciale (jvf tidligere) med egne undersagelses- og
behandlingsmetoder. Men hvorfor - må vi sporge - er dette ikke også
overgået ungdomspsykiatrien. Bet. er tavs om dette, men et svar lader
sig umiddelbart koncipere. For det f~rsteer etableringen af en viden-
skabelig disciplin - teoretisk som praktisk - afhængig af, at der er
en genstand for den. Og her kan det siges, at både barndommen og ung-
dommen er sene socialhistoriske produkter. Barndommen opstår således
forst som alment socialhistorisk karakteristikum i slutningen af
1800-tallet, medens der ikke kan tales om en egentlig ungdomsfase far
langt inde i 1900-tallet (jvf S. March 83). På grundlag af dette må
vi sige, at b0rne- og ungdomspsykiatri en nadvendigvis må falge efter
etableringen af en "voksenpsykiatri". For det andet betyder "voksen-
psykiatri ens" indfaldsvinkel - diagnostik mhp udskillelse af de ikke-
normale, men syge - især problemer i forhold til ungdomsfasen, idet
denne er en "omveltningens fase", hvor grænsen mellem det normale og
det sygelige til stadighed er i bevægelse, hvorfor det bliver overor-
dentlig vanskeligt for en ungdomspsykiatri at koncipere sin genstand.