Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

da der ikke alment kan antages en samfundsmssig "mekanisme", der
i sig selv stiller sig i vejen for selvsamfundsmssigg~relse.
En sådan antagelse vil nemlig betyde, at samfundsformen for menne-
skelig livsopretholdelse ikke kan ses som en i sig selv levende
eller organisk helhed.
Vi vil derfor i det f~lqende folqe "Projekt Ideologie-Theori e" (PIT),
d er bestem~er ideologi som ideel samfundsmsiqg~rel se fra oven
(PIT 79, s. 181), men ikke g2 nærmere ind 1 PIT's ideologiteori på
anden måde end, at vi skal trække dc overordnede linier og de cen-
trale begreber frem (se oqsa note nederst).
Genstanden for PIT er spændingsforholdet mellem fremmedsamfunds-
mssiggeirelse og selvsamfundsmssiggorelse. liette forhold eksiste-
rer kun konkret, hvor det udtrykker sig i en bestemt samfunds-
mzssiggorelseskompetence. Med perspektivet selvsamfundsmssigg~relse
kommer det derfor til at dreje sig om
"udvikling af viden såvel over handlemuligheder "fra
neden", men også og især om, hvad der låser det "nedre"
("die "tlnteren" fesselt")" (W.F. Haug 83, s. 52).
Ideologi er her over for den "vertikale" regulering af de samfunds-
mssige forhold - reguierinq "fra oven" - men denne regulerinq kan
kun virke i samme grad, som de selv samme samfundsmssige forhold
mangler eller ikke råder over kompetence til selvsamfundsmzssig-
g~relse.Der kan der for tal es om en kompetence/inkompetence-struktur,
som til stadighed reproduceres. Denne specifikke reproduktionsproces
er imidlertid betinget ;f "noget over" det samfundsmæssige, -a f at
en oprindelig samfundsmssig "selvkompetence" mS have losrevet sig,
selvstændiggjort sig i forhold til det samfundsmssige - for kun så-
dan kan det saiiifundsmæssige tabe sin egen kompetence og blive in-
PIT er en forskergruppe, der har forsogt at oparbejde og videreud-
vikle ansatserne til en teori om ideologi hos Marx og Engel s. Teorien
OT, ideologi er fra PIT's side endna kun udviklet p2 et meget alment
nivezu - se her PIT 79, 83, 84 og W.F. Haug 79 - med enkelte
analyser af konkrete ideologiske processer - se PIT 80, 8(ia om iaeologi
under fascismen, og W.F. Haug 80a, 81a om ideologi i forhindelse
med kulturelle vareprocesser. PIT's ansatser er også meget omdiskuteret
- se debatten i H-Osterkamp 81, 81a, 82 og 83,lgemitz 8%. Rang
mfl. 82 og W.F.Haug 83, samt de generelle refl ektiuner over ideologi
i TSD 83.