Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

interesser og behov. Atypiske processer som social belastning træder
i derfor frem gennem det forhold, at givne praksisformer - som indi-
viderne forvalter deres liv igennem - hverken umiddelbart eller mid-
delbart lader sig udvikle til arbejdsvirksomhed: der kan mangle mid-
ler; og/eller de genstande/ressourcer, der er til rådighed, er hver-
ken de nodvendige eller tilstrækkelige betingelser i forhold til op-
fyldelsen af individernes aktuelle interesser/behov - hvorfor der
stiller sig/optræder en konflikt mellem kortsigtede og langsigtede
livseksistensinteresser. I sådanne situationer må og kan individerne
(hvis de vil fastholde den eksisterende grad af livssikring) -reagere
subjekt-agtigt ved at mbilisere ressourcer og krafter i forsaget på
at overvinde de givne konflikter ved at bringe de bestemmende kollektive
betingelser ind under en overgribende ko11 ektiv bestemmelse af dem.
Dette er kun muligt gennem ændring/udvikling af selve arbejdsvirksom-
heden, og dette er omvendt også overhovedet betingelsen for at fast-
holde en allerede opnået grad af livssikring.
Typisk er det menneskelige liv derfor, når det af egen kraft er virk-
som i -s in egen almengarelse som personligt subjekt i den kooperative
produktions almengarelse. Som uspeci fikt grundlag er her det biolo-
giske ekeistensniveau , der fordrer bestemte betingelser (næring, var-
me, lys) for at kunne opbygge og udvikle sig på naturlig vis. I dette
uspecifikke grundlag sker der endvidere en stadig kompensering for
skadelige/sygelige forholds indvirkning på den menneskelige organis-
me. Som uspeci fikt grundlag for de menneskelige livsprocesser, er
lovmssighederne ved det specifikt menneskelige niveau derfor a f en
kvalitativt haj ere art end lovmssighederne for det almen-biologi ske
- en kvalitet som vi skal betegne med menneskelig udviklingsevne.
I denne udviklingswne må vi også tale om et menneskeligt handlebered-
skab for at markere den grundlaeggende forskel, at mennesket i modsæt-
551P
ning til dyrene kan og m$ tilpasse omverdensbetingelser til til sig.
Begrebet tilpasningsevne tilharer altså naturhistorien, medens be-
grebet handleberedskab er et begreb for den specifikt menneskelige
tilpasningsevne, der netop består i den aktive udvikling af egen
vi rksomhedsform.
Det kommer her over for til opståelsen af atypiske processer, når
individets handleberedskab - i forhold til dets givne praksisformer,
I