Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

klassebetingelser. Så hvad der er foran os er, hvilket nyt træk som
terapi nu antager. -A t det må komme til et nyt træk kan ikke stå til
debat, da produk tionssammenhængen med kapitalismens opståen zndres
grundlæggende i kraft af det nu indre udbytningsforhold.
l
Grundkategori erne til en bestemmelse af dette træk er begreberne om
kollektiv social belastning, individuel overbelastning og forbund om
personlige symptomer, der med klassesamfundsformen viderekvali ficeres
d
til klassetvang, statslig belastning og enkeltståenhed. Og den pro-
Vl
duktionssammenhæng , som vi har med at gnre, er mennesket i sit klassekoll
ek tiv bestemt -- gennem - den konkrete modsige1 se mel1em individuel
samfundsmssig--modstilling og klasseriressig medstilling.
På det samfundsmssige plan drejer det sig ikke længere om den klasse-
mssige tvang, som mtor for modsigelsen mellem sunIihed og sygdom i
formen statslig belastning og enkeltståenhed, idet den klassemssige
tvang er blevet til et indre forhold i selve produktionsprocessen -
altså til et moment -i klassekollektiverne og -for deres antagonistiske
udvekslingsproces med hinanden.
Det politisk e og okonomi sk e er under kapitalismen smeltet sammen som
-magt i formen social-okonorni ske klassers statslige medi ering med hinanden.
Set i et reproduktionsperspektiv så vendes dette om. Kapitalismen re-
produceres nok gennem klassers magt i forhold til hinanden, men denne
reproduktion forbliver kun kapital form i kraft af kapi talstatens magt
over samfundet, der altså sål edes produceres gennem klassekoll ek ti-
vernes kapitalistiske afmagt. Og den konkrete samfundsmssige repro-
duktionslogik bliver derfor magt-afmagt. Og ud fra denne dimension
kan vi sige, at socialismen - som samfundsmssiggorelsestendensen -
er repræsenteret kapitalistisk som magt-afmagtens tilbagetrængning i
perspektivet kollektiv almas som de forenede producenters magt over
produktionen.
Eh lignende omvending - ved skift fra et produktions- til et reproduk-
tionsperspektiv - kommer til syne for forholdet mellem individuel
samfundsmssig modstilling og klassekollektiv medstilling, idet dette
reproduceres som klassekoll ektiv mdstilling og personlig samfundsrrressig
medstilling. - Og som udviklingsperspektiver er her den person-
lige kollektivist på den ene side, men denne knækkes og begrænses