Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

ikke længere er underlagt naturens luner for nu har vi fået viden; vi
kan behandle lidelse og sygdom. Dette markeres ogsi kulturelt i det
betydningsskift, der kommer til udtryk fra en passivt st~ttendete-
rapeutisk praksis med de "bl~dc" betqnelser som pleje og tjene fra
antikken til den nutidigt aktivt indgribende praksis med den - i forhold
til antikken - mere "aggressive" betegnelse behandling. Glemt -
som en slags "socia1.t hukommelsestab" - er, at der ikke findes nogen
"oprindelig" samfundsmæssig-menneskelig natur, som menneskene farst
lever i mnrket af, for så senere at fravriste den dens hemmeligheder
og her igennem komme ud i lyset. Og forbigaet i samme åndedrag er
ogs;, at samfundshistorisk mark e og lys - mnrke som flertallets for-
nedrelse og pinsler, og (kunstigt) lys for fåtallet, der lever af
m~rketsfrugter - fmrst opstår med classer og stat. Forbigås mao
antikkens status af klassesamfund til fordel for en opfattelse af
antikkens kult~irelle produkter som det fBrste "oprindeligt" samfunds-
mzssige, s2 mi histo-ciebestemmelser i deres perspektiv svinge mellem
herskabs cg kontrol-videnskab.
1 forlænyelse heraf ligger vores anden bemrkning, at historiebestem-
melser ofte (snarere oftest! w opererer med en slags "oprindelig" re-
ligi@s/åndelig periode inden det "egentligt" samfundsm~ssiges opståen
- en periode, hvor menneskenes livs- og verdensansku else har vær et
en andelære- rse til eksempel. h. Kelstrus 63, s. 15-19). Dette kan kun
være at vende ting ene på hovedet, for hvis en sddan åndelære har v%ret
dominant op gennem antropogenesen, så ville livspraktiske indzren i
realiteterne ud fra realiteterne -s elv, og hermed menneskenes produktion
af sig selv, ikke kunnet have fundet sted - og så må det blive ander,
P-som
i dag beskriver deres gen undergany hine dage. Denne opfattelse
behmver vi ikke folge - for f ~ r s tpå det tidspunkt, hvor der sker en
produktionsmzssig adskillelse mellem det udfnrende og det planlæggende
arbejde, kan det materielle og det åndelige trzde op mod hinanden som
abstrakte poler og som hinanden fremmede. Og så kan slaqsmAlet begynde
om, hvilken side der kom forst, hvad der bestemmer hvad osv osv. Og
her efter kan de så sættes abstrakt sammen under skyldig bortseen fra,
at e b l emstilling en - er historisk speci fik og et produkt af klasse-
antagonisme - hvilket kun kan være en problemstilling for dem, der
star uden for den samfundsm;essi~e produktion af livsfornndenhederne,
men profi terer heraf, hvilket samfundsformationsmæssigt starter med
antikkens "borgere". For slaverne var denne bevidsthedens leg med sig