Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

i I
ji 1.~
1
"Jeg betraqter den borgerlige mkonomis system i denne rzkkefalge:
kapital, jordbesiddelse, lanarhejde; stat,
udenrigshandel, verdensmarked. I de tre forste rubrikker
undersager jgl de cakonomiske livsbetingelser for de tre
starre klasser, som det moderne borgerlige samf~nd indde-
ler siq i ; sammenhængen mellem de tre andre er indlysende"
(74, s. 11. Vores Eremhavelse).
Og i "Indledning" gentages dette, hvor bestemmelsen af det borgerlige
samf~nds struktur loqisk ses at måtte folgec op med "sammenfatning
af det borgerlige samfund i staten", herefter inddragelse af
"produktionens internationale betingelser", og endeliq som det sid-
ste analyseniveau "verdensmarked og kriser" (74, s. 225).
Hvad dette ender op med er Marx ikke uklar omkrlng. Et brev til
Engels slutter Marx p2 folgende måde:
! I "til slut (har vi) klassekampen, -- som bev~egelsen af hele
'1 I l
$1
I
I
I
mmget oplases i" (MEW 32, s. 75).
Vi kan derEor konkludere mht fetlchbeyrebet hos Marx, at det på in-
gen måde erstatter tidligere magtbestemmelser. Det udbygger tvart
imod det centrale magtbegreb o m staten med bestemmelser omkring
de social-akonomiske lovmzssigheder inden for en fremmegjort form
for samfundshistorie. I "Kapitalen" træder dette også historisk frem
p6 den made, at de forskellige okonomiske udviklingslove, som Marx
kan udlede, til. stadighed ophæves af nye, hvor tendensen er, at
den centrale lovmtessighed bliver styri< eforholdet mel1 en klasserne
som bestemmende for arbejdskraftens pris.
Det er altså ikke værdi formen som sådan, der er magt over indivi-
derne, men det er den fremmedgjorte form, som samfundshistorien med
privatejendommens etablerin4 kommer til at virke i med statens op-
ståen. De mkonomiske love eksisterer nok "objektivt" og "uafhængigt
af de implicerede deltageres bevidsthed og hensigt" - som Engels
(72) udtrykker det i Sit efterskrift til "~apitalen*- men de eks-
isterer kun i og med den menneskeliy e praksis, og denne praksis
er en klassekampens --- praksis. -- Herigennem virkeliggores de 0konoriiske
love, der ikke kan virke p3 anden made end til stadighed at skzr-
pe den for kapitalismen grundlaiggende modsigelse mellem privat
til egnelse og samfundsmicssiq produktion.
"Spontan form for verdenshistorisk samvirke mellem individerne" som
udtryk for samfundshistoriens fremmedgjorte bevzgelsesform er derfor