Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

Nogen sarskilt terapeutisk arbejdsvirksomhed er der endnu ikke tal e
om; snarere har pleje og behandling været et integreret moment i bo-
og famili egruppern es andre arbejdsopgaver, hvor plej e- og behandlinqs-
logikken i vid udstrækning ogsa har veret bestemt af disse og deres
rytme. Men med uddi £fer enti eringen a f bo- og famili egruppern e til
momenter i lokalitetsfællesskaber opstar der mulighed for en selv-
stændigg0relse af sygdomsbehandling som særskilt form for arbejds-
virksomhed.
Dette finder sin farste egentlige samfundsmæssige form med agrar-
samfundets udvikling , hvor midl erne til sygdomsovervindelse fremskaf-
fes til brug i tilfælde af sygdom; altså ikke blot "generaliserede"
midler, men midler der udvikles og opbevares specifikt til sygdoms-
behandling. Dette gælder forskelligt værktm] til indgreb i kroppen;
og indsamling, ophobning og opbevaring af forskellige urter med 1æ-
gende virkninq. Og i forlængelse heraf også kultivering af planter
til sygdomsbehandling - til eksempel var flere hundrede planter her
kendt og bragt ind under samfundsmssig-menneskelig kontrol (See 73,
s. 33). I sammenhænq hermed sker der også en yderligere arbejdsdeling,
idet enkel tindivider specialiserer sig i sygdomsbehandling. De hermed
"stabiliserede" handleprocedurer var i bund og grund et kollektivt
produkt og dermed kollektiv ejendom, så selv om den naturmedicinske
erfaring nok var/blev samlet på bestemte individer - til eksempel
de ~ldre, og szrligt de ældre kvinder - var de til rådighed for alle
til enhver tid. Og heraf falqer også at disse individer har haft en
spontan egeninteresse i at udbrede/videregive deres erfaringer, idet
erfaringen med sygdom som noget specifikt produceret - upåagtet om
årsagerne var kendt eller ej - muliggar hypotesedannelse om, hvad
der skal undgås i arbejdsvi rksomheder, samt hvordan der hurtigst mu-
ligt bedst kan gribes ind ved begyndende personlig lidelse - da dette
som det eneste kan sikre samfundsmæssig almengarelse af - egen virksomhed.
Til rekonstruktionen af den videre udviklinq/samfundshi storiske re-
produktion af den terapeutiske praksisform skal vi overvej ende be-
grænse os til at anvende de kategorier, som allerede er udviklet i
kapitel 2 om "kapitalisme: statssamfundshistorie oq fremmedgjort form
for verdenshistori e" til at reflektere de realhistori ske lidelses-
bemestringsfa?nomener igennem. Dette betyder at rekonstruktionen for-
bliver på et meget alment niveau, hvorved mange allerede udviklede
natur- og samfundshistorisk e aspekter fra tidligere ikke explicit