Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

de empiriske forhold ved lidelse, kom til at bestemme den videre
historiske udvikling i synet på lidelse, sygdom og dad. Men det blw
primrt præstemedicinen, hvor sygdom var Guds straf i form af den
Ondes besættelse af mennesket, og i forlængelse heraf "helbredelse"
som uddrivelsen af det Onde eller som påtagelse af synd. "Syndefalds-
myten" voksede sig stærk i de næste mange, mange hundrede Ar. Grund:
religionen b1 ev -- statsideologi. Religionen overgar fra at vare partielt
bestemmende til at blive overgribende det kollektive og det personlige.
Og vi haster historisk videre.
--- Slav esamfundets oplasning.
Med antikk ens forfald, Romerrigets opblomstring og kristendommens
genn emsætning som statsreligion i det 2. århundrede evt indvars1edes
slavesamfundets forfald. Og en ny samfundshistorisk epok e ruller frem:
feudalismen. Og en herskende klasse bestående af fyrsterne, kirkens
præster og herremændene, som til sammen ejer næsten al jorden, trzder
op over for en behersket klasse bestående af fæstebander, der lige-
ledes måtte leje sig til den jord, som de opretholdt eksistensen
igennem (desuden var der en lille gruppe selvejerbander, men deres
rolle var minimal, da de kun ejede 10-15% af jorden, og ligesom f~ste-
bmderne var de sat i afgift til statsmagten). Det udbytningsforhold,
der nu træder frem som bestemmende for samfundshistori ens gang, er
herremandens tilegnelse af feudalrenten, der består i landgilde og/
eller hoveri. Selve udbytningsforholdet varierer op gennem middel-
alderen, men der har altid været tale om landgilde (:en bestemt pro-
centdel af fæstebandernes produktionsudbytte), der skal afleveres til
jordejeren; men der har ikke altid vzret hoveri, der bestod i at b0n-
derne arbejdede gratis på herremandens jord i et nærmere magtfuldt
fastsat tidsrum.
Forvaltningen af lidelse og sygdom overgik til at blive et kirkeligt-
statsligt anliggende, men i en form hvor kirken så at sige blev staten.
Og det bliver også denne form, der kommer til at bestemme udviklingen
i synet på lidelse og sygdom, samt på de forskellige samfundsmssige
tiltag her over for. Kirken opnår i denne bwægelse vidensmnopol, og
det kirkelige verdensbillede sages sat igennem i enhver samfundsmssig
pore. Lidelse og sygdom bliver slet og ret Guds straf, og "syndefalds-
myten" bliver den eneste tilladte forklaring i de 1500 års