Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

idet betingelserne for at samfundshistorien kan kraenge sin fremmed-
gjorte form af sig udvikles i og med denne: på dm ene side den u-
niverselle udvikling af produktivkræfterne, og på den anden side
af proletariatet, der ikke laengere har noget at have deres liv i
(kun deres "lznker at tabe" (71, s. 72)), hvorfor de er tvunget
til at indsætte de forenede individers magt i stedet for statens
fremmede magt. Og dette ser Marx som identisk med privatejendommens
ophaevelse til faell esej e, da de udviklede produktivkrafter nu kun
kan underlaegges alle. Og som magtens afskaffelse.
Formlen er: f@rst var arbejdet og frivilligt samkvem; dernaest
' 1
j
,a;
1
l:,
t
1: ,j,
I
:
i
privatej endommen -og staten/-erne; og endelig den verdenshistoriske
produktion a f samkvemsformern e under de forenede individer5 magt.
Og Marx' to fremmedg@relsesbestemmelserkan ses at vaere direkte
indeholdt heri: den f@rste fra "Om J@desp@rgsmålet" i relation til
j,
statens udvikling, og denne inden for den anden fra "0konomi og
8.
I Filosofi" i relation til samfundshistori ens udvikling.
1,
i
1) r
li :
b
t
Magtprobl emet 3: fetich.
I "Kapitalen" finder vi det tredje begreb for de forhold, der som
magt behersker menneskene. Og dette i formen fetich. Det er stadig
det forhold, at arbejdsprodukterne antager -,
som
Marx med dette begreb refererer til, og som sådan er det identisk
med fremmedgnr el sesbegr ebet fra "0konomi og Filosofi". Hvad der
adskiller det herfra er al ene den tilgrundlæggende oparbejdnings-
sammenhæng, der endvidere også g0r fetichbegr ebet mere nuanceret
og komplekst end fremmedg~relsesbegrebet.
, Skitseagtigt er begrundel sessammenhængen nu f@lgmde.
!
:
:
iI
Med "Kapitalen" er det Marx' intention at afdække det borgerlige
samfunds bevægelseslove. Og hertil tager Marx sit udgangspunkt i
varen - i modsaetning til tidligere, hvor det i "Den Tyske Ideologi"
var endt op med at blive penge, der skulle være den centrale kate-
gori, hvilket også blev videref~rt i forloberen til "Kapitalen",
i "Grundrids", hvor Marx endnu forbigår en central differentiering
mellem arbejde og arbejdskraft. At udgangspunktet nu er varen kan ses