Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

!
!
1
!
1
I
~
I
l
muligheden for at indlære nye holdninger; for det andet styrkes pa-
tientens håb om hjælp; for det tredje kan og må patienten bringes
til at opleve, "at han kan forandre sig og opnå positivt udbytte af
forandringen"; for det fjerde giver psykoterapi mulighed for bekæm-
pelsen af "patientens falelse af demoralisering, ved at hans problemer
bliver forståelige og almengjorte. En vzsentlig kilde til demoralise-
ring. består i symptomernes uforklarlige natur, (hvor) alene det at få
givet symptomerne mening og struktur gennem terapatens forklaring kan
forårsage en væsentlig lettelse af subjektivt ubehag hos patienten"
(S. 34); og for det femte resulterer alle effektive behandlingsformer
i en "emotionel arousal" hos patienterne.
Forskellige udbredte opfattelser af psykoterapien må nu - i falge EH -
falde eller relativeres nærmere. Det drejer sig for det farste om
psykoterapi en som psykologisk videnskab, som common-sense og som magi.
Psykoterapi en som psykologisk videnskab er især blevet for fægtet af
psykoanalysen og af adfærdsterapi en.
Psykoanalysens selv forståel se, at det central e virk emiddel i terapi en
er "indsigt, der formidles gennem terapeutens -tolkninger", hvor "alene
den tilbundsgående indsigt i konfliktens dynamik og genese sikrer (..)
fuldstændig og varig ophævelse af de neurotiske forstyrrelser" (s. 40)
må drages i tvivl, da vidnesbyrdene for psykoanalysens effekt er "eks-
tremt svage" for det fmrste; og for det andet så har adfærdsterapien
"dokumenteret", at ændringer i mange "tilhlde kan opnås uden indsigt
gennem direkte behandling af symptomerne" (s. 42); og for det tredje
kan også " forkerte tolkninger" undertiden "have en god terapeutisk
virkning" (s. 45). Derfor må tolkningens virke ses "i dens bidrag til,
at patienten kan fole sig forstået, snarere end til at bibringe pa-
tienten korrekt selvindsigt". Og EH refererer her også empirisk ma-
teriale, der hævder, at "psykoanalysen snarere bidrager til at styrke
patientens rationaliseringer end til at forårsage grundliggende tera-
peutiske forandringer" (s. 42) - hvad der så at sige bekræfter per-
spektivet i vores formal-logiske analyse af psykoanalysen som terapi.
Adfærdsterapi her over for, der op fatter psykiske forstyrrelser/psyko-
patologi som fejlindlært adfærd, og som ser psykoterapi som en nulighed
for et nyt indlæringsforlob styret af en videnskabelig eksperimen-
tel indlæringspsykologi , må også drages i tvivl. For det fmrste kan
adfzrdsterapi ens generelle overlegenhed ikke dokumenteres ud fra em-
piri sk e undersmgelser (behandling af tvangshandlinger og fobi er und-