Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

l
I
i
(
l
eller mindre på trods af staten og kapitalen. Men dette er også omvendt
deres eneste mulighed for at "hævde deres personlighed1' (Mari< Ila,
s. 98), og dermed strategisk et liv som menneske. Den "frivillighed"
der ligger for klassekampsaktiviteter for arbejderklassen og andre
l
(marginaliserede) udbyttede og undertrykte grupper, og som springer
I ud af privatformer for samfundsmssig produktion, er derfor kun til-
i
l syneladende, idet kun deltagelsen i den kollektive kamp for gennem-
I sætningen af klassens fælles interesser på langt sigt kan frigore den
l
enkelte på den ene side, men samtidig på den anden side bringe den
I (
(
l
'\
enkelte virkeligt sammen med andre i fsellesskab.
Det arbejdende individ er derfor fanget i en grundleggende modsztningsfyldt
situation. som kun - dets integration i og styrken af dets klasse-
kollektiv i forhold til kapitalmagten tendentielt l~ser på langt sigt.
Det er på den ene side alment modstillet samfundet, idet reproduktionen
af dets livseksistens grundlæggende er dets eget anliggende eller
ansvar, men det er på den anden side ogs8 medstillet dets klassekol-
lektivister , men dette kun i den grad at klassekollektivet organisa-
torisk-strukturelt har udviklet og tilkampet en samfundsmssig magt-
position. Reproduktionsprobl emer kan der for siges forst at vare sam-
fundsmæssige, når de rejses af det enkelte individ og/eller af inter-
esse-/klassegrupper i offentligheden. Men dette behover langt fra at
betyde, at problemer så oqså gribes af offentligheden som et " fælles"
anliggende. Dette afhænger og bestemmes alene af den magt, som den
enkelte, interesse- eller klassekollektivet (kan) manifestere og som
-
I den allerede er repræsenteret gennem juridiske og retslige forordl
ninger, hvor igennem der indrammes bestemte rettigheder og pligter.
Vi kan sammenfatte ovenstående gennem det, at individet (under kapi-
talismen) altid eksisterer som individ i et bestemt klassekollektiv,
der eksisterer i kraft af en grundlæggende rodsigelse mellem individuel
I
1
modstilling og kollektiv medstilling, hvor det individuelle som kol-
lektive greb om denne modsigelse er bestemmende for den retning, som
den kollektive klasse og individets situation og sammenhang heri be-
væger sig igennem. Og i forlængelse heraf kan vi sige, at individerne
ikke blot altid koopererer, men de koopererer altid om noget - et
"tredje" - på en --. bestemt måde, der enten kan betyde et udvidet sam-
arbejde mellem de Involverede eller et samarbejde, hvor de involverede
bruger hinanden til at realisere egne "private" interesser. Ved forst-
nævnte tenderer forholdet mellem de involverede at gå i retning af
subj ektforhold, hvor den enkeltes udvidede selvbestemmelse er en
forudsætning for de andres og omvendt, og som bevidst grebet af de