Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

i
Il
individuelle forhold er blevet et med arten, f0rst når
mennesket har erkendt og derfor organiseret sin "egenmagt"
som samfundsmagt - og der for ikke mere skil1er samfundsmagten
ud fra sig i skikkelse af den politiske magt, f~rstda er
den menneskelige frig~relse fuldbyrdet" (s. 50).
Men når Marx skal bestemme den indre dynamik i denne bevægelse -
både den, der sætter menneskets fremmedg~relse, og den der ophæver
b den igen - så har han problemer.
Dette træder i f~rsteomgang frem gennem den mytiske tredeling
P* i: om uskyldighed, syndefald og genopstandelse, som ligger hos Marx: i
"den såkaldte kristne stat gælder fremmedg~relsen, mennesket gælder
ikke. Den eneste person, der gælder, kongen, er et fra andre menne-
sker specifikt forskelligt væsen" (s. 39) - altså "uskyldighedens"
fase; men med den borgerlige stats opståen i form af en upersonlig
magt, der indsti fter menneskerettighederne, så ser individet sig
som fremmed for sig selv qua at det er spaltet i menneske og abstrakt
statsborger - "syndefaldet"; men denne fremmedgarelse kan ophzves
igen ved at individet indoptager det, der er sat forskelligt fra
det. Og mennesket er "(gen)opstandetW. Dette er da også blevet kaldt
"Marx' udgave af syndefaldet, hvis indebyrd er at mennesket adskil-
les fra sit eget væsen, fra sig selv - blot skyldes faldet ikke
mennesket selv og er altså ikke et syndefald, det sker af sig selv"
(V. Sorensen 74, s. 18). Problemet er dog ikke så meget denne ana-
logi, men snarere det forhold, at dynamikken - det drivende - ses
at udgå fra novet -over
mennesket; mennesket er ikke virksomt i denne
proces.
I anden omgang viser problemet sig ved, at Marx har svært ved at
z: bestemme det medium, som bevægelsen virkeligg~r sig igennem - med
mindre det da skulle være Hegels "særskilte ånd", men denne afvises
på f~lgendemUde:
"Men hvorledes staten . . forholder sig til religionen, er
dog blot udtryk for hvor1 edes de mennesker, som udg~r sta-
ten, forholder sig til religionen. Heraf f~lgerat mennesket
med staten som medium - altså politisk - sætter sig ud over
en begrænsning ved, i splid med sig selv og på en abstrakt,
begrænset og partiel måde, at hæve sig op over den" (s. 32).
Marx afviser her, at frig~relsen udgår fra staten. Men standpunktet
for denne kritik er det enkelte individ, der må komme til bevidsthed
om sin fremmedg~relse. Marx udtaler sig her som Feuerbachianer -