Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

l
l
I nu bliver placeret hos individet selv. Det blw hermed ikkelængere
i
muligt at dele dette ansvar med kirken - at betale sig fra sine synder
I
l
I
eller at få stntte ved "jordisk" afmagt - og i tilfælde af, at man
ikke kunne blive stattet/forsarget i slægten eller i landsbyfælles-
skabet, så trådte man ind i en af kongemagten formialet offentlig
1 sfære: ind til indespærring og tvang, hvis man var "uværdigt trængen-
1
1 de", eller til tiggeri eller omgangsforsnrgelse, hvis man var "værdigt
trængende", dvs syg eller gammel. Hermed markeres også en overgang
l
1
fra syndstanken til skyldstanken i synet på fattigdom, lidelse og
sygdom. Denne overgang mark eres ogsi af en total oplosning af kirkens
syge- og fattigdomshjælp, som kongemagten i fnrste omgang ikke sætter
1 noget i stedet for. Men i anden omgang - som f~lgeaf den begyndende
(
(
oplasning af de fetidale produktion~forhold, og den hermed forbundne
I
udvikling af en voldsom skare af subsi stenslase menneskeskæbner -
.-- udvikles institutionelle statslige tiltag her over for.
I
i
(
I den videre generelle samfundsmassige udvikling efter reformationen
og enevælden indskrsnkes også kongens magt til fordel for den frem-
voksende borgerklasse, der repræsenterer handelskapitalens frie be-
vægelighed, og den kapi tlistiske vareproduktions gennemsætning i glo-
bal mål estok.
For at kapitalen kan fungere som kapital må arbejdskraften være fri
og privatejet. Og den generelle oplnsning af de feudale produktions-
forhold kan derfor ses som eksproprieringen af de feudale individer
fra deres produktionsbetingelser. Rundt omkring i Europa kommer det
i farste halvdel af 1800-tallet til en række borgerlige revolutioner -
og en enkelt mislykket proletarisk i Frankrig - hvor udgangene herpå
er en formalisering af kapital-arbejder-forholdet med gennemsættelsen
a f borgerlige for fatninger.
I Danmark sker dette med grundlovens vedtagelse i 1849, som fastslog
de borgerlige frihedsrettigheder og ejendomsrettens ukrænkelighed
Alle bliver nu frie og lige statsborgere, der via det repræsentative
demkrati har indflydelse p5 den lovgivende magt. Men det er vel at
l
I
mrke en frihed og lighed, der er knyttet til den private ejendomsret.
Nok er alle blevet statsborgere, men ikke alle er lige i offentligi
heden - eksempelvis er valgretten og valgbarheden i grundloven af 1849
l
knyttet til eksistensen af formue, ligesom kun de med formue kunne være
l
offentlighedspersoner. Farst i 1915 med parlamentarismens indforelse
ændres dette.