Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

C.
erklærer mennesket for menneskets haj este væsen. . . Filo-
sofien kan ikke virkeliggare sig selv uden at proletariatet
ophæves, proletariatet kan ikke ophæve sig selv uden at
filosofien virkeliggares" (s. 66).
Standpunktet er her stadig det enkelte individ, men overvinde1 sen
af dets fremmedgarelse ses nu som en praktisk proces, der ikke ud-
går fra en magt over dem - staten - men fra deres egen materielle
virkeliggarelse. Men stadig er fremmedgorelsen dog overhovedet
sat ud fra en magt over individerne - den kristne stat:
I "0konomi og Filosofi" vendes der op og ned på denne magt. I stedet
for en religios stat, der af uransagelige grunde krænger sin egen
statsreligion af sig og træder frem som politisk stat, så ses over-
hovedet denne sfære som udgået fra det materielle liv - fra arbejdet.
Arbejdet ses som kilden til al rigdom, og som forudsætningen for
opståelsen af privatejendommen og den industrielle kapital. Farst
selvstændiggor privatej endommen sig over mennesket, dernæst den
industri elle kapital over privatej endommen. Og de ændringer der fore-
går i magtens sfære er blot disses modsigelsesfulde bevægelse: hvor
privatej endommens subjektive væsen er arbejdet, så er den industri-
elle kapital realiseringen af privatejendommens objektive skikkelse,
men
"arbejdet, privatej endommens subjektive væsen, der udelukker
ej endommen, og kapitalen, det objektive arbejde, der udeluk-
ker arbejdet, udgor privatejendommen med dens udviklede
selvmodsig ende forhold, der der for energisk farer oplosnin-
gen i made" (s. 71).
Denne subjekt-objekt-logik finder nu i folge Marx sin losning i
gennemsætningen af den almene privatejendom - kommunismen - og i
denne
"positive ophævelse af privatej endommen - dvs tilegnelsen
af det menneskelige liv - er derfor den positive ophævelse
af al fremmedgorelse, dvs menneskets hjemkomst fra religion,
familie, stat etc til dets menneskelige liv, dvs sociale
tilværelse" (S. 75).
Fremmedgorelse ses her som afhsndet arbejde, der i akkumuleret form
antager selvstændig magt over menneskene - under feudalismen som
ydre tvang, under kapitalismen som indre tvang - hvorfor Marx da
også kan konkludere, at "den religiose fremmedgorelse som sådan kun
foregår i bevidstheden, men den okonomiske fremmedgorelse er fremmed-