Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

at lindre subjektivt ubehag". Og endvidere, at psykoterapi opnår de
starste virkninger på dette område - snarere end p.4 området for per-
conlighedstræk og social livsfmrelse (s. 29). Og hertil kommer, at
psykoterapi bidrager med at hjælpe patienten til også fremover at
finde "mere effektive strategi er til at klare sine problemer".
Og de falgende fire faktorer, der kan siges at udgare de "strukturelle
rammebetingelser for terapi ens effekt" er for det farste typen af
mellemmennesk eligt forhold mel1em patient og terapeut, hvor det cen-
trale er "patientens tillid til terapeutens koqetence og anske om
at hjælpe. Patienten m& fale, at terapeuten nærer ægte omsorg for hans
velfærd. Oplevelsen af at blive forstået og accepteret af en person,
man respekterer, er en stærk modgift mod demoraliseringen og et bidrag
til mget selvfmlelse" (s. 30). Og det er for det andet, at alle former
for psykoterapi foregår p2 steder, der er socialt sanktionerede som
behandlingssteder , "hvilket tilsvarende kan styrke patientens tiltro
til behandlingens resultat" (s. 31). For det tredje indgår der i al
psykoterapi et teoretisk rationale, eller en "myte", der "forklarer
patientens problemer savel som behandlingens virkemåde" (s. 31). Og
denne er i en vis grad uafhængig af sandhedsværdi , fordi den også
tjener "det formål, at patienten kan bringe sammenhængende mening i
sine symptomer, hvilket i sig selv kan bekæmpe angsten og usikkerhe-
den, samt styrke tiltroen til, at det er muligt at gribe effektivt
ind". Her ud over har den effekt som styrkelse af terapeutens tiltro
til sig selv, hvilket "smitter" til patienten - og dette viser sig
også at korrelere med, at det er de mest entusiastiske terapeuter -
upåagtet uddannelsesbaggrund - der opnår de starste og hurtigste re-
sultater (83, s. 15). Den Ej erde bestanddel er, at psykoterapi betje-
ner sig af en række procedurer eller teknikker svarende til de teore-
tiske forskrifter, og "disse har den funktion, at de styrker terapeu-
tens selvtillid og patientens tiltro til terapeuten ved, at denne kan
demonstrere sin magt og kompetence gennem mestren af teknikkerne"
(s. 32).
Centralt ved ovenstående er, at det er deres almene funktion, der er
det virksomme, snarere end det specifikke indhold i det terapeutiske
rationale og den terapeutiske teknik, som dog må være "forenelig med
den sociale realitet i det samfund, hvor terapien foregår" (s. 32),
da terapeut og klient ellers ikke kan "nå hinanden".
De strukturelle rammebetingelsers gennemslag i den terapeutiske situa-
tion ses nu at bevirke, at der "szttes en række interrelaterede proces-
ser i gang hos patienten" (s. 33). Det drejer sig for det fmrste om